fbpx

Monterey 242 Cruiser

Inkluder i Newsletter: Ja

Konkurrence er sundt, og det er den amerikanske Monterey 242 Cruiser et godt udtryk for. Den repræsenterer én hamrende god og original ide, som er udsprunget af den benhårde konkurrence om kunderne i 24-fods klassen, hvor bådene helst skal ligne 32-fods og give illusionen af at tilbyde lige så meget plads, for at være interessante.
Her har Monterey's designere hentet nogle vigtige ekstra centimeter ved at integrere agtersofaen i agterspejlet. Det ser godt ud, og det fungerer perfekt, for det forhøjer brugsværdien af badeplatformen på de gode solskinsdage, at man får en blød sofaryg at sidde på, når man bruger badeplatformen.
Samtidig er badeplatformen udbygget i niveau med cockpitdørken. Den kommer ganske vist til at ligge noget højt over vandoverfladen, men det bøder et fast håndtag på agterspejlet og en udfoldelig badestige på. Denne del af arrangementet er ganske vist set før, men set under ét kommer badeplatformen nu til at virke som en integreret del af båden, og ikke som et stykke påklistret ekstraudstyr. Det var søreme også på tide, at vor tids vigtigste ide kommer ind i varmen, og bliver betragtet som en uundværlig del af enhver fritidsbåd.
Undgår at ligne en halv campingvogn
I øvrigt er Monterey 242 Cruiser skabt over samme skabelon som hovedparten af andre 24-fods planende motorbåde, hvor kunsten hovedsagelig går ud på at undgå, at båden kommer til at ligne en halv campingvogn med cockpit bagefter. Monterey'en er relativt afdæmpet på det punkt, men byder på udmærkede pladsforhold for klassen.
Der er en nydelig forkahyt med forsænkeligt bord omkring en V-køje i stævnen, et lille pantry med ét blus og vask. Der er også skab og toilet, og inde under cockpittet en glimrende topersoners alkove, skønt adgangen er lidt trang.
I cockpittet har Monterey'en en køleboks med egen fast plads, og agterude på badeplatformen er der rum til vandski.
Pladsforholdene i cockpittet er glimrende med dobbelt styrestol og to dobbeltsofaer over for hinanden. Et cockpitbord til at stille imellem er ikke standard, men kan fås, og med bådens høje kaleche in mente ville det nok være en god ide at tage med, da båden indbyder til at spise i cockpittet.
Testbåden var udstyret med en 5-liters Mercruiser V8 EFI benzinmotor på 230 Hk, der var rigeligt til at løfte den ca. 2 tons tunge båd ud af vandet på få øjeblikke. Topfarten er med denne motorversion 38-39 knob. 242'eren styrer nydeligt med behersket krængning, men den virker ikke rigtigt glad for snævre sving, idet det forekom vanskeligt at undgå, at den trak luft ned til skruen, selvom vi prøvede at trimme drevet korrekt.

Monterey 242 Cruiser
Længde: 7,36 m
Bredde: 2,59 m
Dybgang: 0,87 m
Bundvinkel: 20 grader
Vægt: 2041 kg
Brændstof: 265 l
Vand: 80 l
Septiktank: 80 l
Motor: 5-liters Mercruiser V8 EFI benzin, 230 Hk
Standardstyr: 220 V landstrøm, køleskab, trimflaps, kompas, stereoanlæg, køleskab.
Pris: 369.800 kr.
Import og salg:
M.J. Marine, Ribe
tlf. 75 41 17 09




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *