fbpx

Nu letter den elektriske racer: Første hold er klar

Related Articles: Det første race for e-både er rykket nærmere

Det første racing-team er nu klar til at deltage i UIM E1 World Championship. Det sker efter en række overbevisende test-sejladser af den elektriske racer, Racebird, på søen Po, nær San Nazzaro i det nordlige Italien.

Du finder en video nederst i artiklen, hvor du kan se ”den flyvende start” på begyndelsen af en ny epoke i kapsejlads for motoriserede både. (Vi har bragt videoen tidligere, men måske fik du ikke set den, red.).

Holdet, som har meldt sig klar til startlinjen i 2023, er ”Venice Racing Team”, er blevet skabt specielt til at konkurrere i E1.

- At have et team, der repræsenterer byen Venedig, er perfekt til E1 og vores fælles vision om at accelerere elektrisk mobilitet i byområder, udtaler Rodi Basso, medstifter og administrerende direktør for E1, i en pressemeddelelse. Han tilføjer: - Venedig har en særlig forbindelse til vandet og er en af de mest ikoniske byer, man kan knytte til et racerhold, da den er kendt for bæredygtighed og anerkendt som en af verdens øko-hovedstæder.

______________________________________
ANNONCE


skipperi



Venice Racing Team er skabt på initiativ af iværksætteren Francesco Pannoli, der skal stå for driften. Og flere af de stiftende medlemmer af Venice Racing Team er også involveret i et ny start-up, der drives sammen med byens handelskammer, kaldet E-Concept SRL. De har fået til opgave at udvikle nye, vedvarende energiprojekter med særligt fokus på at fremme elektrificeringen af maritim mobilitet. Som udkom på dette initiativ opstilles nu flere elektriske ladestationer til de travle vandveje i Venedig.

Det forventes, at holdet annoncerer deres pilot-line-up på Salone Nautico i Venedig i næste måned.

- Vi taler i øjeblikket med snesevis af potentielle hold på tværs af sportsgrene, lige fra traditionelle motorbådsteam, til andre typer af sejlere og folk i bilverdenen. Vi har også taget kontakt til en række brands, virksomheder og organisationer, der gerne vil bakke op om hold i UIM E1 World Championship. Jeg er sikker på, at dette kun er starten på en spændende line-up af RaceBirds til vores første racersæson i 2023,
slutter Rodi Basso.