fbpx

Racebird i fuld størrelse afsløret i Monaco

Related Articles: Dansk, grøn hyper-boat sigter mod stjernerne
Inkluder i Newsletter: Ja

I mandags blev der skrevet historie. En prototype af Racebird i fuld størrelse til E1-serien blev præsenteret ved en ceremoni i Yacht Club de Monaco, hvor medstifterne af E1-serien Alejandro Agag og Rodi Basso fik selskab af bådens designer, svenske Sophi Horne fra SeaBird Technologies, der står bag det innovative design af fremtidens elektriske racer.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at E1-seriens partnerskab arbejder på at skabe verdens første UIM-godkendte elmotorbådsejladsmesterskab, hvor vi som tilskuere vil få fornøjelsen af, at de kommende løb vil blive afholdt tæt på kysten i byområder. Der sigtes på at afholde det første mesterskab i E1 i 2023.

Det overdækkede fartøj får en elektrisk påhængsmotor og et 35kW batteri. Victory Marine i Italien er udpeget til at bygge båden og netop annonceret, så kommer Mecury Racing til at stå for den elektriske motor:

- Mercury Racing er begejstrede for at bidrage til denne udfordring og ser frem til at deltage i E1-seriens udvikling af ​​højtydende, elektriske drivaggregatkomponenter, sagde Stuart Halley, general manager for Mercury Racing.

- Bæredygtig teknologi spiller allerede en vigtig rolle i fremtiden for marin motorsport, og vi forventer et vellykket partnerskab med de tre organisationer og de produkter, der vil komme fra vores samlede indsats, tilføjede han.

Bådens topfart forventes at blive ca. 50 knob (93 km/t) med 150 kW som output.

Monaco vil være vært ved de første løb i serien. Desuden forhandles der med mere end 70 byer og lande verden over, hvor blandt andet Holland (Rotterdam) og Ungarn (Danube-floden) er blevet nævnt som kommende E1-værter.

Tilstede ved mandagens præsentation var medstifterne af E1-serien Alejandro Agag og Rodi Basso, som fik selskab af bådens designer Sophi Horne fra SeaBird Technologies, Brunello Acampora, grundlægger og administrerende direktør for Victory Marine og UIM's præsident Raffaele Chiulli.