fbpx

X-Yachts løfter sløret for X-power 33C 'The Red Baron'

Inkluder i Newsletter: Ja

Det prisvindende værft fra Haderslev behøver ingen yderligere præsentation her på sitet, men vi skal naturligvis spidse pennen, når værftet med mere end 40 års erfaring i at bygge potente sejlbåde, løfter sløret for værftets første motorbåd.

Tilbage i oktober 2019 kunne vi fortælle at man også skulle til at vænne sig til de tre så velkendte striber på motorbåde. Nu ved vi mere om den første motorbåd fra X-Yachts - der bliver tale om en 33 fods åben motorbåd, hvor der er lagt vægt på de kendte dyder med fokus på hurtig og sikker på vandet, i et innovativt design.

Motorbåden er planlagt til lancering i januar 2021, og herfra tør vi godt gætte, at der står Boot Düsseldorf på den første fragtseddel, når nummer et forlader værftet.

CEO Kræn Brinck Nielsen forklarer til pressen: ”Det, vi skaber her, er unikt. Med denne motorbåd appellerer vi til mennesker, der elsker at tá på vandet - for en weekend, eller blot en aktiv dag. Ligesom med vores sejlbåde, går høj kvalitet og sikkerhed hånd i hånd med performancen i denne nye produktlinie.”

X-Yachts fejrede værftets 40-års jubilæum i 2019, og her var det oplagt at præsentere omverden for den nye ide med at starte produktionen af motorbåde.

”Vores ejer, Ib Kunøe og jeg (Kræn Nielsen, red.) diskuterede, hvad der kunne bringe X-Yachts ind i det femte årti, og vi erkendte hurtigt, at det ville være meget interessant, men også en meget udfordrende opgave at gøre entre på motorbådsmarkedet.”

Og det gjorde de også…

Fra værftet forlyder det, at man er overbevist om, at den nye motorbådserie vil være en gave til dem som stopper med at sejle med sejl. Den første model er produceret med en indenbordsmotor, et patenteret petestep®-designet skrog, der gør sejloplevelsen til noget særligt. De lover også, at være skipper om bord vil være en leg - en intuitiv oplevelse, hvor brugermanual ikke længere eksisterer - alle kan sejle båden og føle sig fuldt sikker. Instrumentbordet vil være en oplevelse, med integreret navigations- og betjeningssystem.

Den første X-Power-model lanceres som tidligere nævnt i januar 2021, den anden er en lukket model som er planlagt til lancering i september 2021, og endelig - indtil nu, har værftet planlagt endnu en X-Power-lancering i januar 2023.

Her fra redaktionen glæder vi os naturligvis meget til at teste første motorbåd fra X-Yachts. 


Galleri









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *