fbpx

Targa 42, Flipper 705 HT, Aquador 25 WA

Inkluder i Newsletter: Ja

Targa 42 - 4x4 Kongen
Ingen tvivl - Targa 42 er virkelig en nyhed. Man tager en Targa 35 og laver alting et hak større. Det giver en utrolig meget større båd med en tilsvarende højere pris - fra omkring fire mio. og opefter.
Du får den ”sejeste” båd med god plads. I stævnen er et separat toiletrum med brus, en dobbeltkøje på skrå og en enkeltkøje på tværs under styrehusdørken. God plads til mandskabet, ungerne eller et par med et barn.
Agten for styrehuset og nogle trin nede er en stor stikkøje i styrbord side. Til bagbord ligger skippers kahyt med en ”king size” dobbeltseng, god plads og et stort toiletrum med bruser.
Du kan tage morgen joggeturen rundt om det enorme styrehus, indtage frokosten på fordækket, hvor der er en stor U-bænk plus en bænk på styrehusets forkant. Agterdækket er veldimensioneret og et par trin oppe er flybridgen. Ikke blandt de største, men med agtersæde, skipperstol og et dobbeltsæde. Både stol og sæde kan drejes agterover. Med bord bliver det en fin sofagruppe med godt overblik over havnen.
I kedeligt vejr går man ind i styrehuset via de store skydedøre i siden. Med mange store vinduer er der fint udsyn. Bag skipperstolen er et langt og veludstyret pantry.
I modsatte side bag de to skindklædte passagerstole er en stor sofagruppe. Her får bådlivet en helt ny dimension - uanset vind og vejr. Her kan man snakke om helårsbåd i ordets rette betydning.
Det er så godt, så godt. Det er macho. Det er absolut ægte Targa. I kendt Land Rover stil kun i ekstra stor størrelse.
Testbåden var proppet med ekstraudstyr. Grønt skrog, matchende stribe på styrehuset, på stole og hynder. Selvfølgelig skind i dækssalonen. Klar til afskibning til ejeren i Italien.
I maskinrummet under agterdækket findes en hær af tekniske komponenter plus to Volvo Penta D6-motorer på hver 350 hidsige heste. Alt er flot monteret, men det virker lidt uoverskueligt. Her er virkelig brug for at systematisere det hele, som det sømmer sig for en båd i denne klasse. Kig på Nord West!
At sejle denne båd er til at begynde med en næsten hellig oplevelse. Det er stort og mægtigt. Efter få minutter er ærefrygten ovre og vi føler os hjemme. Den suser af sted og man bliver fartblind når man står inde i styrehuset med lavt støjniveau. 35 knob virker helt naturligt. Styringen er præcis, bølgerne i den finske skærgård giver kun dovne bevægelser. Det er som om den siger: Barnemad - tag mig ud i lidt større bølger!
Kort og godt Targa-komfort! Det er nogen gange størrelsen det kommer an på! Her er mere bådfornemmelse eller måske mere rigtigt ”redningsbåds-fornemmelse” - det er komfort og masser af plads. Er man træt af strømlinede flybridgebåde, gulvtæpper og plys, er her et reelt alternativ. Uden at miste status på grund af størrelsen.
Vi er meget imponeret over båden, synes om den, men havde en tanke i hovedet: Tænk hvis den havde fået lidt mere ”Range Rover”-stil! Det ville have været rigtig fedt! Reese Marin, Aabenraa,

Flipper 705 HT
Flipper er et stærkt mærke i Sverige. Det vil Finlands største motorbådsproducent udnytte. I fjor kom 605 - nu 705, som er veludstyret og producenten vil gerne sammenligne Flipper-bådene med Audi.
Om det lykkes? Tja …
Sejlegenskaberne er godt nok på grænsen af at være sporty. Udstyr og detaljer er helt klart opgraderet, men enkelte detaljer trækker ned. 705 HT er en tilpas stor hardtop-båd med to store skydeluger i taget. Designet er moderne nok. Integreret badeplatform med luger og lejder. Man skal over karmen for at komme ind i cockpittet. Separat plads til agterkalechen og betrækket er kunstskind. Agter er en stor U-formet sofagruppe. Med god plads og gedigne stuverum under. Spisebordet er lige det mindste i forhold til antal siddepladser. Under passagerstolen er et lille kompakt pantry. Man sidder godt i fører- og passagerstolene. Godt udsyn til instrumenterne, men udsynet fremover reduceres i sollys på grund at de hvide flader under frontvinduerne. Det har vi gang på gang kritiseret på en lang række både,
og det bliver vi ved med indtil der kommer en mørkere farve. Producenten af Flipper har lovet at gøre noget ved det - vi venter i spænding.
705 HT har en stor og rummelig forkahyt. V-køje med toilet under midterhynden. Indretningen har en lækker cremegul farve på hynder og stole. Det giver et elegant og indbydende indtryk. Sædehynderne ude burde være lidt tykkere. På skrogsiden er valgt mørkegråt. Nogle mener det er stilfuldt - vi synes det er lidt trist og kedeligt.
Bådens stærkeste side er den fine U-sofa i cockpittet, god styring og behagelige sejlegenskaber. En lille turbåd med ekstra køjer under kalechen. Dens værste konkurrent er faktisk koncernens egen Aquador 23 HT (se Bådmagasinet nr. 1/06).
CC Camping & Marine A/S, , Motor og Bådcentret a/s, , Gnisten, <LINK:2805:www.gnisten-svendborg.dk,> Siim Båd & Motor A/S,

Aquador 25 WA
Nu fosser regnvandet ikke mere ind under kalechen fra fordækket. Før vandet når trinene, løber det ud takket være brønde med lænsehuller agter på sidedækkene. Godt!
25 WA har MerCruiser diesel i motorrummet, 330 hk og sejler stærkt. Her snakker vi om en stor WA-båd hvor skipper og en passager sidder komfortabelt helt inde bag vindspejlet. Med god plads. Agter findes en fritstående bænk. Den kan skubbes frem og tilbage - alt efter om man f.eks. fisker eller dykker fra det store agterdæk. Ryggen kan vippes frem til en solseng.
I kahytten er en dobbeltkøje og en stikkøje med bredde som en dobbeltkøje.
Separat toilet, blankpoleret træværk. Den nye 25 WA fremstår som en stor, komfortabel daycruiser med overnatnings-mulighed for fire.
Smart og praktisk. Lidt anderledes end de andre og med flotte sejlegenskaber.
Motor og Bådcentret a/s, , CC Camping & Marine A/S, www.reesemarin.dk
www.cccm.dk
www.m-center.dk
www.gnisten-svendborg.dk,

www.siim.dk