fbpx

Crescent 535 Classic, Yamarin 5930, Finnmaster 6100 OC, Flipper 630 HT, Crescent

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

Crescent 535 Classic med Yamaha 50 hk 4-takt:Klassisk som få.
Modellen kom på markedet allerede i 1973. Målet var at få en båd som krævede en moderat motor og gav en god volumen om bord. Dagens model er næsten helt lig den oprindelige - den største modernisering er en fin 4-takter på agterspejlet.


Classic’en kræver moderate motorer og sejler bedst i hastigheder op til 16 knob.


Egentlig er det helt utroligt at denne model fortsat sælger godt uden at være blevet betydeligt moderniseret gennem årene. Godt nok har den fået nye farver og mere moderne stof på hynderne, men det er næsten også det hele. Hemmeligheden ligger selvsagt i at producerer en båd med god plads i en let produktionsgang. Det holder prisen nede og giver meget båd for pengene. Crescent 535 Classic kræver en beskeden motor - faktisk er en 50 hestes lige det største. Skroget går helt klart bedst i hastigheder op til 16 knob. Bliver farten højere, opleves skroget som noget helt andet end behageligt. Så ryster det på grund af den meget moderate facon på bunden. Men - som sagt - op til ca. 16 knob cruiser Classic’en behageligt. Hvis du kommer lidt senere frem end de andre, kan du trøste dig med et mere økonomisk brændstofforbrug.
Indretningen er enkel. Forude er V-køjen, som faktisk er den største i testen. Her kan man overnatte med god komfort, bortset fra at madrasserne er lidt tynde. Køjen er også velegnet som siddepladser og der er fine stuverum i bænkene. Konsollerne ved fører- og passagerpladsen er enkle - mere er der ikke at sige. Førerstolen er af GT-typen. Den står på stativ og kan drejes rundt når man skal være social ved sofagruppen. I bagbord side er der en lang, enkel bænk med vipperyg i forkanten. Fint med plads til passagerer og mulighed for endnu en mindre køje. Båden fås også i en udgave med to GT-stole og mindre bænke.
Hele indretningen er enkel, nøgtern, men meget funktionel. Finishen er gennemgående flot - denne båd er efterhånden produceret i så mange eksemplarer at børnesygdommene er væk for over 25 år siden …
Der kan arrangeres en lille, hyggelig sofagruppe bag i båden. Lugen ind til stuverummet slås op og danner et bord. Kalechen dækker fint og selv med den opslået har man plads til at bevæge sig om bord.
Enkelt kan være fint for mange. Funktionelt er det meste om bord, men udsynet fra førerpladsen er begrænset gennem de forholdsvis små frontvinduer. I al fald hvis man sammenligner med de mere moderne modeller. Det største minus ved båden er at man skal bruge de forholdsvis smalle sidedæk til at komme om bord. Det går - men skal man have større bagage med bliver det lidt bøvlet. Heldigvis er der gode håndlister på kahytstaget og båden er ganske stabil ved stilleliggende. Fordækket er fladt og har en enkel pulpit. Der er ankerrum fremme.
Selv med sine ”gammeldags” linjer og meget enkle indretning, har Classic 535 sin egen charme. Den har egentlig pæne linjer med et godt spring i skroget, der er støbt som klinkbygget, hvilket også giver et personligt præg! Selvfølgelig skal man lede længe efter integreret badeplatform og andre nymodens påfund. Det mest moderne på hele båden er 4-takts motoren, som sikrer et behageligt støjniveau op til omkring 14-15 knob. En fremoverliggende, moderne lanternemast skærer i øjnene. Hvad laver den på sådan en klassisk båd?
Konklusionen må blive at denne båd er funktionel, enkel og pænt klassisk. Den giver meget sejlglæde for ”få” penge og den lave vægt gør den trailerbar - du vælger selv hvilken havn du vil sejle fra.
Det som undrer lidt er, at det bør være muligt at beholde konceptet og
den nøgterne enkelthed. Måske kunne den blive en storsælger med forsigtig
modernisering af både skrog, indretning og andre detaljer. Uden at gøre den
supermoderne og kostbar - bare modernisere det klassiske.

Crescent 535 Classic
Længde: 5,50 m
Bredde: 2,10 m
Vægt: 490 kg
Maks. pers.: 6 stk.
Motor: maks. 60 hk
CE-kategori: C
Motor testbåd: Yamaha 4-takt 50 hk
Pris testbåd m/F50: 139.000 kr.
Pris testbåd m/20 Dwol: 117.500 kr.
Producent: Cremo Produktion, Sverige
Forhandler:
www.yamaha-motor-scandinavia.com




Seneste nyheder

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Sejlads i det nye klima






Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *