fbpx

Cranchi Endurance 41

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

 


Sporty også på prisen
Skroget har agter en V-bund på 19,5 grader og et skarpt forskib. Det giver en blød gang over enten en stor hæksø eller godt en meter krap sø. Styringen er præcis, båden er let at trimme og den har hele vejen førsteklasses sejlegen-skaber. Den virker levende i sin opførsel og det er netop det som gør den til en ægte sportscruiser, hvor dagsetaper kan tilbagelægges med en høj cruisingfart uden at det går ud over komforten. Med D6-motorerne har den kræfter nok og takket være den smarte løsning med jollegarage og god lydisolering bliver støjniveauet fra motorerne lavt.
Den bedste overraskelse kommer når prislisten kommer på bordet. Med twin D6 350 hk turbodiesler koster båden 1.990.000 kr.! Med twin VP KAD 300 på i alt 570 hk starter prisen på 1.910.000 kr. For disse priser får man altså en topmoderne båd med et elegant design. Omfattende standardudstyr står på menuen og båden er velbygget, hvor de mest moderne produktionsmetoder er taget i brug - inklusiv kevlarforstærkninger. Sejl- og fartegenskaberne er i top og når båden skal sammenlignes med konkurrenterne, finder man ud af at prisen er meget konkurrencedygtig. Selv om man lægger 60.000 kr. til for kalecher og yderligere ekstraudstyr i form af varmeapparat og elektronik, kommer man frem til at slutprisen ligger omkring en halv million under konkurrenternes. Vi mener, at Endurance 41 er en båd, som giver fuld valuta for pengene og vi er ikke alene om den vurdering. Vor kollega - engelske Motorboat & Yachting - præsenterer båden med spørgsmålet ”The best value boat ever?”. En sådan vurdering siger vel sit og vi skal tilføje, at båden har et meget fint arrangeret motorrum med orden i de tekniske installationer. Det elektriske anlæg har både 12 og 240 volt med et overskueligt kontrolpanel. Båden klasses efter CE-reglerne i kategori B.

Konklusion
Cranchi Endurance 41 er en moderne og velbygget båd med høj finish. Den har en klar tendens til sporty sejlegenskaber og gode fartressourcer med 700 hk. Planløsningen er anderledes med kun en separat kahyt, men totalt giver det en luftig og social planløsning under dæk. Kvaliteten er gennemført - både på støbearbejde, tekniske installationer og udstyr. Prisen taget i betragtning bør denne båd oplagt med i vurderingen, hvis man planlægger at investere i en sportscruiser i 40 fods klassen.
Cranchi er en af Italiens ledende producenter og startede med bygning af både for mere end 130 år siden. I dag består programmet af 12 både fordelt på fem serier, hvor den mindste er en daycruiser på 27 fod og den største en flybridgebåd på 48 fod. Rygterne går på en endnu større model, men det holder Cranchi foreløbig tæt ind til kroppen.
Vælger du denne 41 fods båd skal du regne med et års ventetid, for i resten af Europa har køberne allerede opdaget fordelene ved denne båd.

Cranchi Endurance 41

Længde/bredde: 12,99/3,45 m
Vægt: 7000 kg
Brændstof: 780 l
Vandtank: 150 l
Køjer: 2 + 2 stk.
Motor: Volvo Penta D6 EVC/DP 2 x 350 hk
Topfart: 41 knob
Cruising: v/3300 o/min. 34,4 knob
CE-kategori: B - 10 pers.
Pris fra: 1.910.000 kr.(2xVP 300 KAD - 2x285 hk)
Pris testbåd fra: 1.990.000 kr.(2xVP D6 EVC/DP - 2x350 hk)
Producent: Cranchi, Italia.
Forhandler: A.M. Marine, tlf. 45 93 51 22, 
www. cranchi.dk









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *