fbpx

Flipper 630 DC

Inkluder i Newsletter: Ja

Flipper 630 DC sejler stærkt og reagerer hurtigt på gassen.

            Flipper’en var en af de mindste i testen og netop derfor kalder vi den ”kompakt”. Kahytten under dæk har hvad der behøves til en hurtig overnatning - en enkel V-køje. Der er opgang gennem vindspejlet via små teaktrin. Intet sidedæk. Bredden er udnyttet for at give mest mulig plads i cockpittet. Når alt kommer til alt er dette en forholdsvis lille båd med et slankt forskib. Derfor er der også begrænset plads i kahytten, hvortil der er adgang via en skydedør. Der er en luge i fordækket. Indretningen må karakteriseres som pæn med hvide skrogsider og blå hynder. Enkelt og godt.<br />

Cockpittet har to gode stole og en agterbænk. Dørken er selvlænsende - det gør båden mere anvendelig. Man sidder godt ved førerstolen og instrumentpanelet er lækkert udført. Imidlertid krummer vindspejlet meget i hjørnerne og for sikker styring er det almindeligt at sidde på en vippepude i stolen og se over vindspejlet. Et lille minus er at vippepuden ikke vipper langt nok bagover og derfor er lidt hård.
Bådens allerstærkeste kort er det strømlinede og lækre design. Det vil nok tiltale mange og så har man mange gange bedre beskyttelse mod fartvind og regn i forhold til en åben skærgårdsjeep. Fem personer sidder fint og det øger komforten betydeligt når man suser af sted. Siddegruppen arrangeres ved at dreje stolene. Der er fast tank og båden fremstår ærlig: du ser hvad du får!
Agter er der badeplatform på hver side af motoren - badeleider på den ene. Lidt teak her og der hæver kvalitetsfølelsen. Kalechen er traditionel og god fordi den ikke er så stor.
Et klart plus er at bådens størrelse er perfekt at traile. Flipper 630 DC er en klar konkurrent til normale skærgårdsjeeps, den er let at håndtere og prisen gør den konkurrencedygtig. Man føler sig hurtigt hjemme i denne båd.

Sejlegenskaber
Med en Evinrude Ficht på 150 hk har båden masser af kræfter. Den kompakte V6’er er en lille bisse. Den starter uden brug af håndgas og udstødningen kan knapt nok mærkes. Motoren har separat olietank i stuverummet og en 150 liters fast tank giver god aktionsradius.
Med arbejdsvillige heste er båden hurtigt oppe at plane og der er kvik reaktion på gassen. Netop dette gør Flipper 630 DC til en sporty båd. Den går stærkt og reagerer hurtigt når det er nødvendigt - både på gas og rat. Styringen er o.k., men kunne godt være en tand mere præcis/sporty.
Forskibet er skarpt og tager normale bølger uden dramatik. Båden reagerer effektivt på trim og når bølgerne kommer op på en halv meters højde, skal næsen trimmes lidt ned. Så går den blidt og behageligt. Men i mellemstor sø og over hækbølger kommer der smæld på chinen. Som nævnt har båden et ganske slankt forskib og bredt agterskib. Det kommer tydeligt frem ved provokerede undvigemanøvrer. Laver man et for skarpt sving i høj fart, overstyrer båden. Agterskibet slår ud og forskibet tager fat. Enkelte gange kommer der skarpere sving end beregnet. Normal svingsejlads klarer båden fint og så føles den præcis og velsejlende, men ikke så ”gokart-agtig” som Nidelv 590.
Det siger sig selv at en så lille og let båd bliver levende med 150 hk på hækken. To-takteren har også forholdsvis lav vægt og vejer betydelig mere end en tilsvarende 4-takter. Og så er accelerationen mere barsk. Konklusionen må blive at Flipper 630 DC sejler godt, stærkt og er sporty. Men når bølgerne kommer op i nærheden af en meter er det på tide at tænke på passagererne og tage farten af.

Udstyr
• Fuld kaleche Standard
• Havnekaleche Ekstra
• Pantry Nej
• Køleskab/boks Nej
• Toilet Nej
• Kompas Ekstra
• Radio/stereo Ekstra
• Teak badeplatform Ekstra
• Teak dørk Ekstra
• Brus badeplatf. Ekstra
• Farvet skrog Standard
• Solseng Ekstra
• 2 batterier Ekstra

Flipper 630 DC
Længde: 6,33 m
Bredde: 2,40 m
Motor maks.: 150 hk
Motor testbåd: 150 hk
Evinrude Ficht.
CE-kategori: C
Køjer: 2 stk.
Maks. antal pers.: 7 stk.
Pris: fra ca. 268.000 kr.
m/90 hk Optimax.
Pris testbåd: ca. 294.000 kr.
Producent: Bella Flipper, Finland, www.bellaboats.fi.
Importør:
CC Camping & Marine A/S,
tlf. 59 65 99 11.
Siim Båd & Motor A/S,
tlf. 86 81 11 99.


+ hurtig motor
+ sporty design
+ fin plads til fem

- lidt trangt med plads
- enkel kahyt
- overstyrer i skarpe sving









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *