fbpx

Askeladden 645 Spider, Ryds 23 og Uttern S64

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

 

 

Uttern S64


Scorebåd uden dobbeltseng. Uttern S64 går 42 sprælske knob hvor du kan sidde behageligt
med kæresten og styre, men inviter ikke ned i kahytten - hun får klaustrofobi.

 
Hold fast. 42 knob over grunden, men båden larmede noget med 94 decibel på toppen.


Godt ser Uttern S64 ud på vandet. Og den sejler også som en drøm, hvis man vil over stok og sten med en 4,3 liters Mercruiser på 220 hk. Man skal vide hvad man gør med over 40 knob. Et speedbådskørekort giver for alvor mening her. En mindre motor ville sagtens gå an. På toppen med 4800 omdrejninger larmer den dog en anelse med 94 decibel, der er fire decibel mere end Ryds 23. Vi dømmer playboy med lette Uttern S64. Det er båden du kan imponerer de unge piger med, hvor der på dækket er rigeligt plads til at sidde og nyde solen, men pladsen om læ er trang. En person kunne være i køjen på en i øvrigt tyk, behagelig madras, viste det sig, men en person mere til køjs ville være for højt spil var samtlige nordiske journalister enige om under stortesten i TanumStrand. Men køber man en Uttern S64 har føreren vel også råd til et hotelværelse, når man en sommerdag sejler til Anholt på få timer i et hæsblæsende tempo på helt op til 42 knob over grunden. I kahytten er der plads til at klæde sig om til aftenens middag på land og bagagen kan let stuves af vejen om læ. Vi går derfor straks op i cockpittet til det det egentlig handler om. Her møder man et mindre cockpit for primært to personer, familiebåd er ikke et ord man forbinder Uttern S64 med. Førerstolene kan ikke vendes om til socialt samvær, om end der agter er placeret en lav bænk, hvor pladsen til benene er noget trang. I Uttern S64 sidder man nemlig på en solid førerbænk i offshore-stil. Bænken er boltet solidt ned i dørken og passer godt til bådens heftige temperament. Bag på bænken sidder fire kraftige fendere. Der er let badeadgang og på agterdækket sidder en kasse til redningsveste, udstyr til vandski m.m. Gå man frem i båden, hvor hele teakdækket på båden er i et plan, er der naturligvis herlig plads til at gå uden følelsen af at falde i vandet, med andre ord en ægte walk around-båd. Teakdækket er boltet ned i dørken, det kan diskuteres hvor klogt det er, vi frygter at vand trænger ned i glasfiberen. Fremme er der bænke til at stuve fiskegrej m.m., og ved bænkene sidder man godt og relativt dybt i båden og kan holde fast i pulpitten. Fremme kan endda rigges op til en solbænk. Enhver sælgers argument, når konen er med ude og handle båd.

Hurtig acceleration
De første 20 meter gør 1380 kilo lette Uttern S64 på kun syv sekunder, hvor tungere Ryds 23 gjorde det på 7,8. Marchhastigheden på 16 knob, resulterer i et fornuftigt benzinforbrug eftersom omdrejningstælleren viste 3100 omdrejninger, det giver 1,2 liter benzin for hver sejlet sømil. Her lå den tungere Ryds 23 med en knobs lavere marchfart, mens omdrejningerne lå på 2950. Instrumentbrættet i træ, sidder flot og bredt med analoge, smagfulde hvide skiver. Tilmed findes et kompas foran vindspejlet, der desværre ikke har visker. Plads til kort findes også ved instrumentbrættet. For 287.705 kroner får du masser af sejlglæde og tilbagestrøget hår, men husk at bestille hotel når du skal på weekend med kæresten eller konen.

Uttern s64
Længde 6,3 m
Bredde 2,51 m
Vægt: Med motor 1380 kg
Motor: Mercruiser 4,3 l 220 hk
Pris: Med motor 287.705 kr.
Planingstærskel 14,5 kn
Marchfart 16 kn
Omdrejninger 3100.
Tophastighed 42 kn
Omdrejninger 4900.
Producent:
Uttern Båtar AB, Sverige.
Importør: Ketner Outdoor A/S, tlf. 43 27 11 66,


+ God dæksplads ogwalk around
+ Stabilt førersæde
+ Stor sejlglæde

- Trangt om læ 
- Lille cockpit

http://www.ketner-outdoor.dk









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *