fbpx

Fletcher Sportscruiser 19

Inkluder i Newsletter: Ja

Denne båd er engelsk, så det klodser. Kompakt og proppet med funktioner og finurlige indretningsdetaljer. Den nye Fletcher 19 Sportscruiser er et typisk udtryk for engelske sejleres vilkår: De smutter ikke lige ned i havnen og sejler aftentur. De kører ofte 2-300 kilometer for at komme til vandet, ofte med båden efter bilen på trailer, og deres sejlads er temmelig bundet og skemamæssig på grund af tidevand.
Sejlere, der er underlagt sådanne vilkår, lader sig ikke spise af med hvad som helst. En båd kan sagtens være beskeden af format, men den skal kunne fungere, så man ikke bliver overrasket af uventede begivenheder.
Fletcher’en repræsenterer denne særlige, sammenbidte basale livsstil, som er typisk for engelske småbåde. Den er lille af format, men har faciliteter og sejlegenskaber som en større båd. En diametral modsætning til den moderne bølge af simpelt udstyrede motorbåde, der klart er beregnet til kortvarigt og improviseret brug.

Stabil og tillidsvækkende
Skroget er relativt højt, så der både kan blive til selvlænsende dørk og et dybt, velbeskyttet cockpit, der er pænt polstret i siderne og har en U-sofa hele vejen rundt bag de to drejbare styrestole, hvilket giver Fletcher'en en særlig, intim stemning. Cockpittet slutter agterude med en ret høj sofaryg, der som ekstragevinst virker som en effektiv dæmper af motorstøjen.
Ud fra sin størrelse og beherskede bredde på 2,25 meter virker Fletcher 19 stabil og storbådsagtig at gå ombord, i hvilket giver et tillidsvækkende førstehåndsindtryk. Det slipper os ikke under den aktive sejlads, heller ikke selvom prøvebåden var vildt overmotoriseret med en 225 hk Mercury Optimax, hvor Fletcher’en faktisk kun anbefales til max. 135 hk.
Den kraftige motor gjorde båden til noget af et vilddyr, hvor de mange heste sendte den lille båd direkte op til 40 knob i et uafbrudt accelerationsforløb. Herover begyndte misforholdet mellem motor og båd at melde sig, for båden begyndte at woble (slingre). Ikke faretruende, men tilstrækkeligt til at man forstår signalet og holder igen, og egentlig var det godt klaret, at båden kunne sejle "rent" med 39 knob. Vi noterede en anden ting i denne forbindelse; at skrogets agterende har så stor bæreevne, at den ikke kom i ubalance af at have så stor en motor hægtet bagpå. Men der vil utvivlsomt komme bedre harmoni i fartøjet med en motor inden for den anbefalede størrelse, og vi tør godt gætte på fine fartoplevelser på ikke ret mange knob under det målte her.
Høje cruising hastigheder
Derpå prøvede vi at beherske gasgivningsarmen, og så sejlede Fletcher 19 rigtig lækkert med god retningsstablitet og en naturlig reaktion på styreudslagene. Man mærker tydeligt, at det er rutinerede folk, som har bygget her.
Båden er bygget nogenlunde tungt, men det giver et stærkt skrog at kløve bølgerne med. Den virker tremmelig sødygtig og slår flotte sving i sø med fin kursstabilitet, uden at lave skrækindjagende rokkebevægelser. Svingegenskaberne tyder på et nogenlunde dybt skrog

  • bundvinkel er ikke opgivet -for i lavere hastigheder krænger den godt med i svingene, men krængningen afdæmpes, når man kommer op i fart, hvilket giver et roligt totalbillede.
    Skroget virker alligevel temmelig effektivt, for planingstærskelen ligger nede på omkring 12 knob, og Fletcher’en sejler "frit" og økonomisk i balance allerede ved 13-14 knob. Cruisinghastigheder på mellem 18 og 25 knob skulle ikke være afskrækkende.
    Inden for rammerne af 5,60 x 2,25 meter har Fletcher’en en tåleligt rummelig forkahyt, der virker større end den er, fordi der er sikret nem afgang gennem en ret bred skydedør. Pladsmæssigt er der til to voksne og et barn. Der er sat plads af til kemisk toilet, og i cockpittet kan man fjerne hynderne over den langsgående kistebænk i bagbords side, og her gemmer sig minsandten et indbygget komfur med ét blus og en lille håndvask med vandhanen fint indfældet i cockpitkarmen, og længere henne er der et isoleret rum til fødevarer. Næppe beregnet til de store kulinariske eller hygiejniske udskejelser, men man overlever ... Har mange af os forresten ikke glemt, hvor charmerende det kan være at sejle primitivt?








★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *