fbpx

Nimbus 29 Nova

Inkluder i Newsletter: Ja

Nimbus 29 Nova er den hidtil største walkaround, vi har set på disse breddegrader. 29 fod og med et godt, bredt dæk hele vejen rundt, velbeskyttet af høje cockpitkarme og gode søgelændere.
Nova’en fremtræder umiddelbart uhyre praktisk, men den er og bliver legetøj, hvis man skal tolke den måde, Nova’en tænder lys i øjnene på de store drenge. Båden inviterer umiddelbart til et meget aktivt udendørsliv. Den har masser af plads til at fiske, og der er en bred udgang til en veldimensioneret badeplatform, og der kan arrangeres en stor solbademadras inde i cockpittet. Indendørsliv er der til gengæld ikke meget af, men i den diminutive kahyt er der to udmærkede køjer, hvor man lige skal lirke sig ind under dækket. Toilet og et lillebitte pantry er der også blevet til, så Nova’en kan klare alt, lige fra lange fisketure eller tursejlads under basale forhold, til at være familiens bade- og udflugtsbåd.
Udstyrsmæssigt er Nimbus 29 Nova ikke nogen helt almindelig trollingbåd. Den mindste motorversion med 260 hestes Volvo Penta CAD 44 DP løber 38 knob og koster 779.000 kr, men den kan udrustet med helt op til to stk. 369 hk benzinmotorer og topfart på 45 knob til ca. 1 mill. kr.
Import: Shipman, Egå-Ishøj, tlf. 86 22 58 00/43 54 42 11.