Fremtidens båd styres ikke med kabler eller wirer. Det sker med digital signaloverføring til motor- og rorfunktioner gennem et datanetværk, der også overtager rollen som elforsyning rundt til f.eks. instrumenter, relæer og små motorer, ligesom systemet rummer nogle meget raffinerede muligheder for kontrol og service. Alt sammen sker igennem ét datakabel ligesom de avancerede trafikflys "Fly-by-wire"-styresystem.
Din båd skal altså have netværk i fremtiden.
Systemet hedder CANBUS og er udviklet af Volvo Penta i USA, der regner med at have det salgsklart næste år. Bådmagasinet har allerede prøvesejlet en prototype med CANBUS, som faktisk imponerede mest ved, at man ikke kunne mærke nogen særlig forskel fra denne og til en veltrimmet speedbåd med almindelig, veltrimmet kontrol. Systemet glider naturligt ind i forventningerne til en moderne, komfortabel speedbåd.
Det er først, når man begynder at opregne, hvor mange nye muligheder der ligger i systemet, man begynder at blive imponeret. Al elektronik kan kobles på databussen, lige fra de simpleste instrumenter til den elektroniske motorstyring. Det omfatter også en "Smart Key" funktion, der gør båden lige så tyverisikker som en moderne bil, der også har en lille digital senderenhed i nøglen, hvis signal bådens elektroniske tændingssystem skal genkende. Oven i dette har Volvo Penta lagt en ekstra service i form af tilbud om f.eks. at kode nøgler til f.eks. forskellige fartniveauer, så kun farmands nøgle tillader båden at sejle fuld gas, mens teenagesønnen kan få en til max. 18 knob!
En anden spændende mulighed er, at man fremover kan benytte en kvikservice, hvor man tilkobler en telefon til båden og overfører 30 sekunders aktuelle motordata til et Volvo Penta servicecenter, der nu kan analysere et motorproblem på computer og anvise løsninger. Andre muligheder er en lille sikkerheds-fjernbetjening, hvormed skipperen f.eks. altid kan gribe ind og standse motorerne øjeblikkeligt med tryk på den røde panik-knap.
33 knob uden hænder
Volvo Pentas Concept Boat var en ualmindelig velsejlende Cobalt med to stk V8 benzinmotorer. De blev dirigeret med elektrisk motorkontrol og elektrisk-hydraulisk styring, som i sig selv giver et højt komfortniveau for rorgængeren, da hydraulikken forhindrer motorerne i at sende noget sidemoment retur til rattet under acceleration.
Båden havde en række fine funktioner koblet på styringen. Den ene var autopilot, som man kunne hoppe ind og ud af uden videre foranstaltninger. Man kunne tage over uden varsel, og når man ville give styringen tilbage til autopiloten, skulle der blot holdes fast kurs et par sekunder, så kunne rattet slippes igen. 33 knob uden hænder på rattet, uden nogen blev bekymrede.
En nyudviklet og virkelig god funktion var "sports-styring" med variabel reaktion på styreudslagene, som kunne kobles til og fra. Den gav rorgængeren mulighed for at dreje drevene til yderstilling med én ratomdrejning ved langsom fart, mens udvekslingen automatisk steg til normale to ratomdrejninger, når farten øgedes. Sportsstyringen er en drøm til langsom manøvrering, og skiftet til langsom udveksling ved høj hastighed sker i realiteten umærkeligt. Betjeningen virkede generelt meget fint afstemt, og selvom det i praksis f.eks. kan lade sig gøre at smække gashåndtagene frem og tilbage mellem fuld gas frem og bak uden nogen kraftudfoldelse, er der naturligvis indbygget en forsinkelse i elektronikken, så mekanikken ikke kan lide overlast.
Alting klares i ét kabel
Volvo Penta lancerer sit netværkssystem samtidig med en anden vigtig udmelding: Man har vedtaget aldrig at gå ind i at bygge både selv. Disse to erklæringer er tilsammen et kraftigt bejleri til de mange uafhængige bådproducenter i USA og Europa, der måske føler sig åndet rigeligt i nakken, når de køber motorer hos den kæmpestore Brunswick-koncern, der samtidig står for en stor del af den amerikanske bådproduktion.
Volvo Pentas største job i forbindelse med lanceringen af datasystemet er at få overbevist bådebyggerne om, at systemet er robust og let at montere. Den sidste påstand bevises let ved at holde det simple data/elkabel op imod de armtykke ledningstræk, der skal lægges ind i en moderne, mellemstor båd. For motorbådenes vedkommende vil datakablet også fritage bådebyggeren for de besværlige træk af gas- og styrekabler. Databus-systemet virker på den måde, at hver enkelt funktion - f.eks. ratstyringen og dens tilsvarende styreaggregat ude på agterspejlet - selv finder sammen og opretter forbindelse. Der må rent ud sagt være penge i at spare på et område, som bådebyggere i forvejen ofte er lidt usikre overfor.
Samtidig burde der ikke være så meget at være nervøs for ved at gå over til "Sail By-Wire". Arbejdsprincippet er absolut ikke nyt, så der er grundlæggende stor erfaring med det. Alle, der arbejder med computer på deres job, har én eller anden forbindelse til netværk. Databus-signaloverførsel er velkendt hos bådinstrumenter, for på det punkt gik danske DanaPlus foran allerede for næsten 20 år siden. Og de fleste ejere af en moderne bil nyder godt af databus- informationsoverførsel, ofte uden at vide det.
Volvo Penta er gået seriøst op i at opbygge CANBUS- systemet med en "åben arkitektur", hvor så mange forskellige instrumenter som muligt kan fungere sammen. Her nyder man godt af bådbranchens globale samarbejde omkring udviklingen af NMEA-protokoller for datasignaloverførsel, og det betyder, at bådebyggerne ikke vil få en ubehagelig fornemmelse af at føle sig bundet til særlige Volvo Penta-udviklede instrumenter.
Volvo Pentas Concept Boat
- Inkluder i Newsletter: Ja