Vandscootere må nu sejle langs kysterne

Højesteret fastslog i november 2010, at administrationen af Miljøministeriets vandscooterbekendtgørelse var i strid med EU-rettens regler om varernes fri bevægelighed. Hovedårsagen til dommen var, at der i hele landet kun var udpeget to områder, hvor vandscootersejlads var tilladt: Ud for Grenå Havn på Djursland og ud for Nordhavnen i København.

Læs den nye bekendtgørelse her.

Fremover vil det være muligt at anvende vandscooter i en zone 300 meter fra kysten og ud, men det er kun tilladt at opholde sig langs strandkanten uder transport ud til 300-meterzonen. Dermed vil vandscootersejlads altså ikke være tilladt der, hvor badegæster normalt opholder sig – nær strandkanten - og hvor der er fugle- og dyreliv at tage hensyn til. Det er stadigvæk muligt for det lokale politi at lave regler for, at vandscootersejlads skal foregå længere end 300 meter fra kysten.

Der vil fortsat være et totalforbud mod vandscootersejlads i de internationale naturbeskyttelsesområder – de såkaldte Natura 2000-områder – og i vildtreservater og fredede områder.

Husk speedbådskørekortet
Det er vigtigt at være opmærksom på, at Søfartsstyrelsen også har regler, der har betydning for sejlads med vandscootere. Det gælder blandt andet reglerne om speedbådskørekort og særlige regler for erhvervsmæssig sejlads. Derudover er der regler for udstødning og støj fra vandscootere og andre motorfartøjer i Miljøstyrelsens lovgivning.

Den nye bekendtgørelse har været i høring, og der kom i alt 72 høringssvar fra forskellige organisationer og borgere. Høringssvarene gav anledning til, at der er foretaget enkelte justeringer i bekendtgørelsen som for eksempel, at kommunerne får mulighed for at tillade arrangementer af almen interesse i forbudsområder. Bekendtgørelsen blev derefter notificeret i EU-kommissionen, og dermed kan bekendtgørelsen træde i kraft 27. januar 2012.

På Naturstyrelsens hjemmeside kan man se kort over de områder i landet, hvor vandscootersejlads er forbudt. Der kan man desuden læse høringssvar og høringsnotat.

Se kort for, hvor vandscootersejlads er tilladt her (jpg)

Læs mere om færdsel på havet her.



Seneste nyheder

Sommervarmen rammer rekordforsøg

Match Race: Unge talenter løb med DM titlen

Sejlsportsligaen klemmer på - i Aarhus





Kort Nyt

Sommervarmen rammer rekordforsøg

Kapsejlads

Match Race: Unge talenter løb med DM titlen

Sejlsportsliga

Sejlsportsligaen klemmer på - i Aarhus

Kapsejlads

Team Rockwool udsætter weekendens talent-camp i Århus

Kapsejlads

Fætre vandt DM i flot stil

Kort Nyt

Marex 330: Som skabt til familien

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Polaris Drabant 26 - Søsikker båd for få penge

Kapsejlads

A-Cat: Endelig på vandet igen

★ Test af motorbåd

★ Tre fornuftige søstre fra Uttern familien





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Princess Yacht X95 på vandet

Fairline Yachts solgt til RiverRock

Stor interesse for kabinebåde

Ny motorbåd er en genfødsel af klassiker