fbpx

Sexet Evosion 35 til hardcore kapsejlads

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks


De første tegninger af Evosion 35 viser en fræk båd med knækspant og bovspryd.

Den jyske idémand og bådebygger Lars From lancerede for to år siden Vivace 34, nu Evosion 34, på det danske marked. 34’eren bød på flere gode og visionære løsninger. Noget som From for alvor følger op på med den nye Evosion 35 Race.

Her er Lars From gået endnu længere for at kreere en let og sexet performancebåd til kapsejlads og weekendture. Med knækspant, planende og strømlinet skrog forventes Evosion 35 nemt at kunne følge med de hurtigste.

”Med lav vægt og et stort sejlareal med masser at power. Alt unødvendigt modstand under vandlinjen er fjernet og båden bør udfordre selv de bedste sejlere,” siger Lars From om sin nye Evosion 35.

Til fuld besætning eller shorthanded
Cockpittet er stort med plads til hele besætningen, med god siddekomfort på kistebænkene og ved sejlads på de vinklede cockpitkarme. Ligeledes kan de to meter lange kistebænke forbindes til en stor solseng for maksimal komfort en varm sommerdag.

Evosion 35 er udviklet med mulighed for at ændre skødningen til shorthanded sejlads. Båden kommer som standard med rorpind.


Den første gruppe af interesserede, vil være med til at påvirke det endelige design/layout, fortæller Lars From.

 
Rørkøjerne i salonen skubbes ind når der skal siddes på dem og trække ud når der skal soves.


Rummelighed under dæk
Alt unødvendigt vægt er fjernet under dæk. Det giver en åben planløsning og en mere rummelig salon. Pantry og kortbordet er holdt i to enkle enheder over for hinanden placeret ved lugen. 

Salonen er udstyret med rørkøjer for vægtoptimering. Princippet bag rørkøjerne har Lars From videreudviklet for at forbedre siddekomforten og øge køjens dybde. Samlet med køjerne i salonen, agter og i stævnen er der syv køjepladser i Evosion 35. 

 
Salon har masser af plads til besætningen efter sejlads, familien og venner.


Agterkøje med mange muligheder
Agterkøjen er stor med mulighed for ligge på langs og tværs. Mobile skillevægge i sejldug, der også fungerer som støtte under sejlads, gør det muligt at sove til luv, og holde ekstra sejl under kapsejlads til luv. Ligeledes opdeles madrasserne så de også fungerer i cockpittet. 

Herudover er der toilet.

Interessen afgørende for opstart
Evosion 35 er ikke sat i produktion og vil først blive det når et tilstrækkeligt antal interesserede har meldt sig på banen. 

Basisversionen af Evosion 35 er uden motor. Båden er forberedt til montage af indenbords motor, og påhængsmotor kan monteres.

Evosion 35 er prissat til 599.000 kr. inkl. moms - introduktionspris uden motor og sejl.

Data – Evosion 35 Race
Længde/bredde.....10,48/3,19 m
Længde, vandlinje.....9,97 m
Dybgang.....2,15 m
Vægt/ballast.....2800/1200 kg
Sejlareal – kryds.....69 m²
Sejlareal – læns.....159 m²
Storsejl.....39 m²
Fok 105%.....30 m²
Gennaker.....120 m²
Code Zero.....85 m²

For yderligere information www.evosion.dk

 
Kølstammen på Evosion 35 Race er delvis hul for at forbedre stabiliteten uden at øge vægten.

 









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *