B&G introducer nye Vulcan kortplottere med radarfunktion

B&G har annonceret en ny og udvidet Vulcan produktserie med komplet opdaterede 7” og 9”- modeller samt et helt nyt stort 12”-model; alle med Broadband Radar™ kompatibilitet.

Den nye B&G Vulcan produktserie giver sejlere på ethvert niveau adgang til B&Gs unikke sejlersoftware. Ligegyldigt, om man installerer en Vulcan 12 på en ny 40-fods båd eller opgraderer en ældre 27-fods båd med en Vulcan 7 - byder B&G Vulcan på højtudviklede sejlerfunktioner til gunstige priser.

De innovative funktioner betjenes via en lys og brugervenlig multitouch-skærm, som gør det nemt at sætte en kurs, aflæse vindhastighed og -retning, dybde og bruge mange andre intuitive funktioner. Alle Vulcan-modeller har SailSteer™ og SailingTime, som viser vigtige nøgledata på en samlet, informativ side, mens SailSteer™ chart overlay funktionen giver et bedre overblik med laylines og vindforhold. Derudover kan sejlere få adgang til yderligere en række funktioner som f.eks. PredictWind™ vejrinfo og ruteplanlægning samt regattafunktioner som Startline, Countdown Timer mm.

Det er B&Gs mål at gøre det både nemmere og sikrere at sejle. Vulcan-serien kan nu bruges sammen med B&G Broadband 3G™ or 4G™ Radar, som gør det muligt at identificere og følge et mål fra ret foran båden og helt op til en afstand på 36 sømil. Radarfunktionen gør det nemmere f.eks. at sejle gennem travle havne, når der er dårlig sigtbarhed og holde øje med uvejr i det fjerne.

Vulcan kan bruges sammen med SonicHub™ marineunderholdningssystem, V20 og V50 DSC VHF Radioer samt AIS transceiver. Tilsluttes der en ForwardScan transducer, kan Vulcan kortplottere også vise fremadseende sonar, som især er nyttigt i lavvandede, ukendte farvande. Derudover kan Vulcan bruges som sekundær autopilotkontroller og give adgang til funktioner som Sail Steering, manuel og automatisk styring samt Smart Manoeuvre.

“Med opdateringen og udvidelsen af vores Vulcan produktfamilie har vi tilføjet højtudviklede sejlfunktioner og radar til vores mest prisgunstige kortplottere. Dermed gør vi det muligt for alle sejlere at få adgang til højtudviklet teknologi, som indtil nu har været forbeholdt top race teams”, siger Leif Ottosson, CEO af B&Gs moderselskab Navico. “Den nye Vulcan-serie med sine mange funktioner - fra den superhurtige GPS, SailSteer™, ForwardScan sonar til Broadband Radar - er udviklet til sejlere på ethvert niveau”.

Alle Vulcan modeller har indbygget WiFi, så befinder man sig inden for rækkevidden af et hotspot, er det muligt f.eks. at købe eller downloade søkort eller softwareopdateringer direkte til kortplotteren. Brugere kan også betjene kortplotteren via en tablet, uafhængigt af hvor de befinder sig om bord. Det er endda muligt at se informationerne på en smartphone.

De nye Vulcan 7 og Vulcan 12 kortplottere kommer på markedet senere i år og koster fra hhv. 6.865 kr inkl. moms (Vulcan 7 uden transducer) og 20.615 kr inkl. moms (Vulcan 12 uden transducer). For yderligere informationer om Vulcan og andre produkter fra B&G - se bandg.com.








Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen