Yamaha lancerer innovative joystick til påhængsmotorer

Yamaha Motor lancerer et nyt joystick kontrolsystem til topversionerne af deres påhængsmotorer, der vil gøre det væsentlig lettere for fritidssejleren at lægge til kaj og manøvrere ved lav hastighed. Det nye joystick kontrolsystem gør det muligt for brugerne at manøvrere deres båd langt mere præcist og kontrolleret, end det tidligere var muligt ved at bruge rattet og gashåndtaget. Inkluderet i den nye styrepakke er også en række andre funktioner designet til at forbedre sejloplevelsen for bådejeren.

Mulighed for at styre præcist

Baseret på et ergonomisk udformet joystick kontrolsystem ved roret gør joystick kontrolsystemet det muligt for både med to eller tre motorer at blive styret præcist i enhver retning ved at flytte joysticket i den ønskede retning. Joysticktet er udviklet i samarbejde med den svenske motorproducent Volvo-Penta, der er en pioner inden for joystick kontrolsystemer til fritidsbåde.

Mange smarte funktioner

Når joystick funktionen er slået til, tilpasser motorens omdrejninger sig til et forudindstillet niveau. Sensorer registrerer joystickets bevægelse, og motorstyreenheden tilpasser motorydelsen og styreretningen uafhængigt af hinanden for at bevæge båden i enhver ønsket retning. Ud over joysticket vil der som en ny funktion være en ny topmonteret fjernstyringsboks og et kontrolpanel, der inkluderer en automatisk trim-assist-funktion, tyverisikring, motor- og trimkontrol ved brug af et singlehåndtag og hastighedsafhængig styrefriktion.

• Trim-assist er et system, der automatisk tilpasser motorens vinkel til motorens omdrejninger, hvilket sikrer en let og behagelig sejlads, uden at motorerne skal tilpasses manuelt, selv om det er muligt, hvis det er nødvendigt. Det betyder, at båden altid sejler med de optimale indstillinger ved enhver hastighed.

• Tyverisikring & one-touch start er et kontaktpanel ved roret, der gør det muligt for brugeren at slukke for motorens startspærre via en RFDI kontaktløs nøgle.

• Singlehåndtaget er en måde at synkronisere motorens omdrejninger ved to eller tre motorer, hvilket så gør det muligt for brugeren at bruge et enkelt gashåndtag til at kontrollere alle motorerne. Det er særlig hensigtsmæssigt under barske forhold, hvor det må foretrækkes at bruge et håndtag frem for to.

• Hastighedsafhængig styrefriktion gør det muligt for brugeren at kontrollere styringen mere præcist afhængig af bådens hastighed for at øge førerens sikkerhed.

Joystick kontrolsystemet vil arbejde sammen med to- eller tremotors installationer af Yamahas V6 (4,2-liters) 225-300 hk og V8 350 hk påhængsmotorer. Joystick kontrolsystemet vil kunne fås i løbet af bådsæsonen 2013 hos en udvalgt gruppe af europæiske bådbyggere.