fbpx

161 kvm. Lagoon-katamaran

Inkluder i Newsletter: Ja

Lagoon 560 er en stor katamaran. Længde gange bredde giver en platform på hele 161 kvm.

             Efter over 400 producerede både af Lagoon 440, som kom på markedet i 2004, bliver modellen nu erstattet af Lagoon 450, og den vil, i følge Ole John fra Catamaran Yachting, som importerer bådene til Danmark, være leveringsklar allerede fra efteråret i år.<br />


Lagoon 450 er designet af Lagoons ”hus-arkitekter” Marc Van Peteghem og Vincent Lauriot Prevost, sammen med det italienske designkontor Nauta og Lagoons interne designafdeling. Denne designgruppe har også designet den nye Lagoon 560, fortæller Ole John.

Lagoon 440 markerede sig ved lanceringen i 2004 som en revolutionerende katamaran med integreret flybrigde – og deraf også en ekstra rummelige dæksaloon – en løsning som faldt i kundernes smag. I forbindelse med testsejladser af Lagoon 440 i Danmark, er det da også blevet fremhævet at styrepladsen ”på toppen” gav et langt bedre overblik over bådens fire hjørner.

”Lagoon 450 vil videreføre disse egenskaber, kombineret med italiensk interiørdesign og endda bedre komfort under sejlads. Dem som er bekendt med den nye Lagoon 400 vil genkende linjerne fra denne båd, i nye Lagoon 450,” siger Ole John.

Prisen på Lagoon 450 indikeres til at blive en smule over Lagoon 440, hvilket betyder i omegnen af 3,9 mil. kroner. Lagoon 450 vil måle 13,96 m i længden og 7,84 m i bredden, og kan udstyres med tre eller fire dobbelte kahytter, plus at det vil være muligt at få to ”crew” kahytter i stævnen af hvert skrog.

To modeller over 50 fod
I størrelsen over 50 fod har Lagoon haft to modeller, Lagoon 500 og den nye 620. Nu kommer der en ny model midt imellem de to.

”Lagoon 560 bliver en ”lillesøster” til 620, som vil sætte en helt ny standard i sin klasse – både med hensyn på komfort og design. Lagoon 560 vil blandt andet have en flybrigde med meget stor komfort og plads for både gæster og ejer,” fortæller Ole John.

Lagoon 560 vil blive leveret i en 4 eller 5 kahytsversion med mulighed for en eller to ”crew” kahytter. Prisen vil ligge på ca. 750 000 Euro plus moms, og afhængig af udstyr. Groft regnet med en eurokurs på 7,5 vil det sige ca. 7,0 mil. kroner for en ”flydende bolig” med målene 17,07 x 9,44 m, hvilket gir et areal på hele 161 kvadratmeter. Importøren sørger for, i det omfang det er muligt, at båden får en passende havneplads i en havn efter kundens ønske.

Åben båd
Du kan stifte nærmere bekendtskab med Lagoon katamaraner i Rungsted d. 4. juni 15.00 – 20.00, og d. 5. juni fra 10.00 – 19.00, hvor vi udstiller Lagoon 380, 400 og 421. Samt i Marselisborg Havn i Århus d. 12. juni.

http://www.catamaran-yachting.dk








★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *