fbpx

Dansk superdesign mod slidte forligsbånd

Inkluder i Newsletter: Ja

Mikkel Hartvig Andersen har en baggrund som artdirector fra reklamebranchen, men har også arbejdet som sejlmager i sine unge dage. Nu har han designet Foilfeed – et potentielt banebrydende produkt. Foto: Joakim Rechnitzer.

             Foilfeed er navnet på opfindelsen der løser mange problemer for både sejlmagere og sejlere. At løsningen på et velkendt problem, som slidte forligsbånd, først ser dagens lys i år 2010 kan undre. Ikke desto mindre har Mikkel Hartvig Andersen efter mere end halvandet års udvikling sendt løsningen mod slidte forligsbånd på markedet.<br />


”Foilfeed er ikke kun beregnet til nye sejl. Sejl hvis forligsbånd er slidte, der hvor det indføres i forstagsprofilet eller hulkilen i masten, kan repareres med en eftermontering af Foilfeed. Når forligsbåndet får en hård kant i toppen med Foilfeed kan sejlet uden problemer føres ind i profilet,” forklarer Mikkel Hartvig Andersen, der er siden 1995 har haft sin egen konsulentvirksomhed.

Sparer tid når sejlet skal til tops
Behovet for et produkt som Foilfeed blev KDY-sejleren for alvor bevidst om under X-Yachts Gold Cup i 2008. Her var Mikkel Hartvig Andersen taktikker på X-40’eren Sirena.

”Det er en tilbagevendende irritation, når manøvrerne ved bundmærket kikser, fordi det tager for lang tid for fordækkeren at føde forsejlet ind i forstagsprofilet. Det tager altid ekstra tid, når forligsbåndet er bare en lille smule slidt,” forklarer Mikkel Hartvig Andersen for Bådmagasinet, mens han illustrerer problemet på de nedbragte produktsamples.

Efter Gold Cup startede Hartvig Andersen en skitseproces over sommeren. Efterfølgende er adskillige modeller og produktionsmetoder blevet testet – både i teori og praksis på blandt andet KDY’s Farr 40’ere.


Med et ødelagt forligsbånd tager det tid at få sejlet til tops forklarer Mikkel Hartvig Andersen, der har løst problemet med Foilfeed. Foto: Joakim Rechnitzer.

            <br />

Industristandard er målet
Materiale om Foilfeed er sendt ud til 1600 sejlmagere rundt om i verden. 70 af dem har fået tilsendt Foilfeed til afprøvning.

”Når sejlmagerne ser Foilfeed er de imponeret over potentialet. En sejlmagers tilbagemelding, at det var et ’amazing product’,” fortæller Mikkel Hartvig Andersen og fortsætter: ”Det er mit mål, at Foilfeed bliver en industristandard blandt sejlmagerne om kommer til at sidde på alle sejl, men i første omgang er det nok især kapsejlerne der ser de store fordele.”

Ideen bag Foilfeed har ikke kun potentiale i sejlmagerindustrien. Med modifikationer kan Foilfeed løse problemstillinger i blandt andet teltindustrien. Foilfeed bliver støbt i Danmark af en speciel blanding baseret på Nylon og tilsætning af UV-beskyttelse så materialet ikke nedbrydes af solen.

Til både for- og storsejl
Foilfeed er ikke blot et enkelt produkt, men en serie der kan bruges til for- og storsejl. H1, til forsejlet, var det første produkt der blev udviklet og optimeret så alle små detaljer var gennemtænkt og afprøvet.

Under designprocessen fik Mikkel Hartvig Andersen også den ide at lave en Foilfeed til storsejl. M1-serien, der er lavet i tre forskellige dimensioner, beskytter blandt andet masten mod det hårde slid fra headboardet i toppen af sejlet.

Venter på dommen
Alt er lige nu klart til, at sejlmagere over hele verden tager imod Foilfeed. Mikkel Hartvig Andersen har oprettet en webshop, hvor sejlmagere og private, kan købe de forskellige Foilfeeds der bare venter på at blive sendt med posten.

”Nu venter jeg bare på at dommen bliver fældet fra sejlmagerne der er klar til at teste Foilfeed,” slutter Mikkel Hartvig Andersen.





http://www.foilfeed.com











Udvalgte artikler *