BÅD 557: December 2019

Dette er nummer 557 i rækken, og du får - som altid fristes vi til at skrive, et magasin med 'lidt af hvert' fra den maritime verden

Her på sitet kan du læse Øverups leder, nederst, men se også:

 

Indhold i BÅD / 557:

6 Blikfang

8 Kort og godt

14 Evoty - Nye tendenser

24 Der var flere smuglere end vi troede

30 Luksus-cruise med 100 M2 sejl 

36 Godbidder fra den elektroniske frontlinjebm12 2019

40 AC-75 hvem er hurtigst?

50 Julegaver til din båd

52 En sejlers historie 

58 Vejen til en yachtskipper af 3.grad

60 Finnmaster T6 & R6

66 Nyborg marinas kvindelige havnemester

68 Vinteropbevaring af rulleforstaget

74 Gør det selv: Lænsepumpe

80 Guiden 

82 Læs i næste nr.

 

Leder: 

Ny frekvens

Jeg ville ligne ”Komiske Ali”, hvis jeg ikke respekterede at printmedier verden over er udfordret på flere områder. Dyr distribution, salgsstederne i detailhandlen er under forandring, og internettet løber med en del opmærksomhed, mere herom senere. 

Men, medieeksperter er sikre i deres tro og påstand. Nichemedierne har sat kurs mod ny fremgang – de har nemmere ved at fange og fastholde en fast gruppe af læsere. Tal fra analyseinstituttet Kantar Gallup viser at mange mindre magasiner med under 100.000 læsere går imod strømmen og oplever læserfremgang fra 2018 til 2019. En konstatering vi sagtens kan genkende og bekræfte på magasinet BÅD.

Tilpasser frekvens

Fremover vil du som læser opleve større udgaver. Det bliver et magasin på flere sider, med flere maritime artikler – tid til fordybelse. Samtidig tilpasser vi udgivelsesfrekvensen. Magasinet BÅD vil fra 2020 udkomme otte gange om året, hver sjette uge, første gang torsdag den 6. februar 2020. Lige præcis den dato ligger i uge 6, og efterfølgende vil magasinet så udkomme i uge 12 – 18 – 24, ect. ect.

Abonnementsprisen falder

På trods af større magasin har vi valgt at fastholde prisen på de enkelte udgaver, hvilket i sagens natur, medfører væsentlig lavere pris for et årsabonnement, som du i fremtiden kun skal betale 499 kr. for.

Nu kan der sidde flere sejlere rundt omkring i landet og tænke – bliver jeg snydt her? Nej, bare rolig – ingen bliver snydt. Hvis du netop har betalt 749 kr. for 12 udgaver, så har du faktisk sikret din levering halvandet år ud i fremtiden. Et abonnement er jo, som sådan, et slags tælleværk, hvor et abonnementssystem er sat op til at udskrive næste opkrævning, når leveringen går i nul. Hvis du eksempelvis i januar har otte blade til restlevering, ja så vil du få leveret BÅD i hele 2020, frem for at modtage næste opkrævning i august, mere herom på side 10, hvor du kan læse FAQ.

”Plus” med dit log-in

Mere om internettet lovede jeg dig tidligere. Jo, internettet er også en udfordring for printmedierne, men her leger vi selv med for fuld styrke – en styrke vi bestemt ikke har tænkt os at skrue ned for.

Vores søstermedie Bådmagasinet.dk har styrket indholdet for abonnenterne, som i nærmeste fremtid får en oplevelse på siderne Bådmagasinet Plus – en oplevelse ud over det sædvanlige, man kan forvente på maritime netsider. Dette sammen med de ekstra artikler, som leveres ”Kun for abonnenter” gør, at der aldrig tidligere har været leveret så meget dansk læsestof for sejlerne med abonnement.

Husk, et log-in er gratis med dit printabonnement, og vi glæder os helt vildt til at levere fremtidens udgaver af magasinet BÅD.

Chefredaktør

Søren Øverup







World Match Racing Tour

VM Mathc Race: Live fra finaledagen på Bermuda - ***opdateret***

Kort Nyt

Cheftræner kåret i Horsens

World Match Racing Tour

VM Match Race: Dansk finaledeltagelse på Bermuda

World Match Racing Tour

VM i Match Race: BORCH VIDERE TIL SEMI

Kort Nyt

Photo award - stem på din favorit

Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

World Match Racing Tour

VM Match Race: Borch Racing videre til kvartfinalen - se...

★ Tursejlads

★ Vi har set nærmere på Sønderborgs livlige byhavn





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder

Nye: Ibizia 911 Touring og Grand Explorer