BÅD 546 - Januar 2019

baadmagasinet 01 2019 530bred

Her i Januar udgaven får du hele 92 sider fyldt med inspirerende læsestof i et magasin, hvor fordybelsen sikrer, at du rigtig slapper.

Her på sitet kan du læse Øverups leder, nederst i denne historie, men se også:

 




   Mets – den største udstyrsudstilling
Højdepunkter fra nogle af de 1300 udstillere.

Paralympics – drømmen der brast
De handicappede sejlere skal ikke til OL.

Bådtest: Hanse 348
En velsejlende og rummelig cruiser.

Besøg af SejlSikkert-instruktør
Få et gratis foredrag om sikkerhed i din sejlklub.

European Yacht of the Year
De sidste syv nominerede inden afsløringen.

Skønne oplevelser på Boka-bugten
Vi tager dig med på en sejltur i Montenegro.

Bådtest: Barracuda 9 og Antares 9
To forskellige Beneteau både bygget på samme skrog.

Bådtest: Nordkapp 605 Avant
Norsk kvalitetsbåd til familieture.

Sail GP i ombyggede AC-50’ere
Hurtigere og vildere end America’s Cup.

Utrættelig verdenssejler – Sven Yrvin
80-årige svensker vil runde Kap Horn i hjemmebygget båd.

I robåd tværs over Atlanten
Dansker bag det vilde race – Talisker Whisky Atlantic Challenge.

Race for Water – soldrevent fartøj
Båden viser hvordan man omdanner plastik til brændstof.

Gør-det-selv: Råd i kistebænkslugen
Sådan bliver lugen med det bløde finer som ny.

Boatindex 
Et udvalg af sejl- og motorbåde fra Bådmagasinets site.

Guiden 
Din guide til maritimt udstyr.

Læs i næste nr.
Artikler i næste nummer af BÅD.

 


            

Lidt har vel også ret, men ...

Sejlerne får nedsat afgiften på deres kaskoforsikringer. Det blev resultatet af den seneste finanslov for 2019, som blev forhandlet på plads mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Sejlerne får nedsat afgiften på deres kaskoforsikringer. Det blev resultatet af den seneste finanslov for 2019, som blev forhandlet på plads mellem regeringen og Dansk Folkeparti. 
Det blev desværre ikke som udkastet til finansloven, og som mange havde håbet på, en nedsættelse til 0,8 %. Der skulle lige pilles lidt i sidste øjeblik, hvor de helt store ”forhandlinger” foregik, og reduceringen blev tilpasset med 0,2 %, så vi ”kun” endte på 1,0 %. Samme sats som vi kom fra tilbage i 2012. Sølle 0,2 % var der lige nogen som drillede sejlerne med, og jeg opfatter det fuldkommen latterligt og helt til grin, symbolpolitik af værste skuffe, når disse latterlige små justeringer finder sted i sidste øjeblik. 

Magisk grænse
Lige så latterlig jeg finder de 0,2 % justering, lige så magisk og vigtigt ville det have været at komme under grænsen på den ene procent. Nu ser jeg ingen anden udvej end fortsat at arbejde med at få den kommende regering til at forstå vigtigheden af at få den forhadte afgift fjernet helt. De gamle argumenter, om hvorfor denne misundelsesafgift overhovedet findes, er for længst ubrugelige, og de nye argumenter samt udfordringer for den maritime branche, som har været i spil denne gang, vil desværre stadig være aktuelle. 

Det koster arbejdspladser at bevare denne afgift. Det er så ubegribeligt uforståeligt, når en regering søger med lys og lygte for at løfte arbejdsudbuddet, at de ikke slår til med fuld musik, når det nu er så beviseligt korrekt, at her var der mulighed for at få noget af regeringens politik igennem. 

De muliges kunst
Jeg er naturligvis godt klar over at politik, og især når det handler om penge, er de muliges kunst. Men i et statsbudget på langt over tusinde milliarder – ja du læste rigtigt, faktisk 1.200.000.000.000 – et tusind to hundrede milliarder, kan det slet ikke beregnes, eller sågar slå ud på din lommeregner, at man lige får cuttet 0,2 % i sidste øjeblik af grundlaget for afgiften på kaskoforsikringer.  

Lad julefreden sænke sig
De fleste læsere har nok gennemskuet at jeg har lidt svært ved at lægge skuffelsen fra mig. Så tæt på, og alligevel så langt fra noget der rigtig batter, øv. Men, livet går videre og magasinet skal ud til alle jer kære læsere – julen står for døren, og jeg håber da naturligvis at julefreden (trods alt) sænker sig med masser af super fede maritime gaver under træet. 

Husk vi ”sejler” året rundt på vores website, som i fremtiden vil indeholde langt flere låste kvalitets-artikler for vores abonnenter. Husk, det kræver blot et login, som er gratis for abonnenter på BÅD, eller som e-abonnent hvor du får det hele leveret elektronisk. 
Med ønsket om en rigtig glædelig jul samt et godt nytår – og ikke mindst rigtig god læselyst. 

Søren Øverup 








Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen