Redaktionen har fra tre organisationer modtaget deres høringssvar til Skatteministren.
Alle tre kan du læse i deres fulde længde på de følgende sider. Dansk Sejlunions på side et, og Danske Tursejleres på side to og foreningen Danboats på side tre.
Fra Danske Tursejlere har vi samtidig modtaget følgende pressemeddelse:
Stormflod af afgifter rammer lystsejlerne
Skatteministeren og erhvervsministeren mangler nytænkning og perspektiv, når de atter kaster sig over de danske lystsejlere, som nu må yderligere til lommerne for at dyrke fritidslivet til søs, mener Danske Tursejleres formand Poul Erik Jakobsen.
- Regeringen og Enhedslisten er ude af kurs, når de nu igen vil pålægge de danske lystsejlere flere afgifter. Ikke alene kan de nye afgifter få folk til at vende sejlerlivet ryggen. Man risikerer også, at afsmitningen på et i forvejen trængt maritimt erhverv vil betyde mistede arbejdspladser. At forsætte med at sætte afgifterne i vejret er uden perspektiv, idetomt og vidner ikke om en nytænkning, som ellers kunne have givet fritidslivet til søs, sikkerheden og miljøet et skub frem.
Det siger formand for Danske Tursejlere, Poul Erik Jacobsen, i kølvandet på den senere tids stormflod af forslag om at sætte afgifterne til de danske lystsejlere op.
Årlig registreringsafgift
I september udsendte Søfartsstyrelsen forslag om en ny årlig registreringsafgift til de bådejere, der har deres båd registreret i skibsregistret. Det skal ifølge Søfartsstyrelsen koste 800 kr. årligt for både på under 20 BRT, mens skib over 20 skal betale 1.200 kr. Det årlige gebyr skal bruges til drift af registret og til afledte myndighedsopgaver i Søfartsstyrelsen
Og i forbindelse med Finanslov 2013 har regeringen og Enhedslisten foreslået, at afgiften til Staten på bådkaskoforsikringer, sættes op fra 1% af forsikringssummen til 1,34%. En forøgelse, der skal give 30 mio. kr. mere i statskassen, og som skal være med til at dække udgifter til drift af de maritime nødtjenester i Danmark, som anvendes af alle sejlere i de danske farvande.
- Danske Tursejlere anerkender arbejdet og de udgifter, der er forbundet med drift af de maritime nødtjenester i Danmark. Men at nødtjenesterne skal finansieres af de bådejere, der har tegnet en kaskoforsikring, finder vi uacceptabelt. Ulykkesstatistikkerne fra Søsportens Sikkerhedsråd fortæller, at det primært er fritidsfiskere, dykkere og havkajakker, der optræder på ulykkesstatistikken. Altså sejlere, der typisk ikke har tegnet en kaskoforsikring for deres fritidsfartøj, og som ikke betaler forsikringsafgiften - og til driften af nødtjenesterne! Vi finder derfor forslagets præmis forkert og må konstatere, at det er ren og skær vanetænkning, når der gribes til afgiftsforhøjelser på området, siger Poul Erik Jakobsen.
Nej tak til flere afgifter
Danske Tursejlere er imod nye afgiftsforhøjelser, der vil ramme fritidssejlerne yderligere. Fritidssejlads er allerede én af de mest afgiftsbelagte fritidsinteresser, hvorfor organisationen anbefaler, at forsikringsafgiften ikke forhøjes.
I forvejen er hele erhvervet omkring fritidssejlads hårdt ramt af finanskrisen. En yderligere belastning af økonomien ved fritidssejlads vil ramme branchen hårdt, og vi må forudse, at der vil forsvinde danske arbejdspladser i disse tilknyttede erhverv. For få år siden var der ventelister til en
Bådplads i langt de fleste lystbådehavne. Disse ventelister er i dag ikke eksisterende, hvilket er et realistisk og skræmmende eksempel på de økonomiske problemer, som har ramt mange fritidssejlere.
Læs høringssvar fra Dansk Sejlunion på næste side
Høringssvar fra Dansk Sejlunion
Høringssvar L81
Vedrørende forhøjelse af afgift på kaskoforsikringer vedrørende lystfartøjer.
Resumé
Dansk Sejlunion har modtaget skatteministerens oplæg til en forhøjelse af afgiften på kaskoforsikringer for lystfartøjer. Det er Dansk Sejlunions opfattelse, at forslaget indebærer en negativ forskelsbehandling af danske bådejere, og at forslaget samtidig er baseret på utilstrækkelig argumentation.
Dansk Sejlunion holdninger i denne sag kan inddeles i fire hovedpunkter:
1) En afgiftsforhøjelse på 34% er helt ude af proportioner set i forhold til de generelle pris- og afgiftsreguleringer i Danmark. Afgiftsforhøjelser på dette niveau ville være utænkelige i andre sammenhænge, hvor bredere grupper bliver berørt.
2) Finansiering af radiobaserede redningstjenester som Lyngby Radio bør fordeles i forhold til, hvem der trækker på tjenestens operationer. Det er en kendsgerning, at en betydelig del af redningsoperationerne i de danske farvande er rettet mod bl.a. fritidsfiskere, windsurfere og havkajakker. Ingen af disse kategorier betaler i dag afgifter. Fritidssejlere er kun involveret i en mindre del af det samlede antal redningsoperationer, men bliver i dette forslag pålagt at betale hele driftsudgiften til redningstjenesterne. Dette er efter Dansk Sejlunions opfattelse ikke rimeligt.
3) Fritidssejlads i Danmark har de senere år med krisens indtog oplevet en betydelig nedgang. Mange danskere sælger deres både, og det mærker havnene i form af betydeligt økonomisk pres som følge af faldende indtægter fra både de fastliggende sejlere og fra gæstesejlere (turister). Fritidssejlads er et område, der er følsomt over for konjunkturnedgange – en udvikling, som den foreslåede afgiftsforhøjelse vil accelerere yderligere. Aktivitetsnedgangen berører ikke kun havnene isoleret – det rammer det danske turisterhverv som helhed.
4) De cirka 275 sejlklubber i Danmark står selv for finansieringen af bl.a. de joller, som børn og unge kan bruge, når de skal lære at sejle. Klubberne forsikrer i sagens natur deres udstyr. Derfor vil afgiftsforhøjelsen ramme de enkelte klubber særdeles hårdt i form af ekstraordinære udgifter på mange tusinde kroner.
Uddybning
Ad. pkt. 1:
Sejlads er allerede i dag den mest afgiftsbelagte fritidsinteresse i Danmark. Ingen andre fritids- og idrætsaktiviteter er på samme måde som sejlsporten pålagt afgifter til staten som en direkte følge af at dyrke sin fritidsinteresse.
I det aktuelle forslag argumenterer skatteministeren med, at driften af de radiobårne nødtjenester bør betales via en afgiftsforhøjelse på fritidssejleres kaskoforsikring. Dette uagtet, at alle bådejere med kaskoforsikring allerede i dag er pålagt en afgift på 1% af bådens forsikringssum. Denne afgift indbringer staten kr. 115 millioner pr. år. Afgiften blev indført tilbage i 1970'erne, og i dansk sejlsport har vi i dag intet indblik i, hvordan dette provenu anvendes, herunder i hvilket omfang pengene kommer tilbage til sejlsporten.
For en gennemsnitlig fritidsbåd med en forsikringssum på kr. 500.000 er afgiften allerede i dag på kr. 5.000 årligt. En forhøjelse på 34% vil med ét slag således lægge yderligere ca. kr. 1.750 oven i en i forvejen meget udgiftstung afgift. For de mange danskere, som med udgangspunkt i almindelige indtægtsforhold har valgt at prioritere sejlsport som fritidsaktivitet, er en forhøjelse i dette omfang i sagens natur særdeles belastende. I forhold til andre og mere generelle afgiftsstigninger, der berører borgerne i et bredere omfang, er det åbenlyst, at ingen regering ville kunne forsvare en så massivt forhøjet afgiftsregulering.
Ad. pkt. 2
Den danske stat har indgået en bindende international aftale om GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System). Denne aftale er indgået for at øge sikkerheden til søs og er især en væsentlig støtte for den internationale skibsfart. Forpligtelsen er som udgangspunkt uafhængig af fritidssejlads, og det er således Dansk Sejlunions vurdering, at selv om al fritidssejlads stopper, vil udgifterne til drift af nødtjenesterne fortsat være en forpligtigelse for Danmark.
I ministerens forarbejde lægges til grund, at fritidsfartøjer står for 60% af nødoperationerne i de danske farvande. Dette tal dækker med sikkerhed et betydeligt bredere felt end de sejl- og motorbåde, som ifølge forslaget er alene om at skulle finansiere driften af radiobaserede redningstjenester. Blandt andet er antallet af havkajakker i Danmark vokset eksplosivt de senere år. Dertil kommer det store antal fritidsfiskere, surfere og andre med mindre ikke-kaskoforsikrede strandjoller. Det er Dansk Sejlunions opfattelse, at finansieringen af redningstjenesterne rimeligvis bør afspejle fordelingen af redningsoperationer – frem for som i det stillede forslag alene at blive pålagt en enkelt gruppe (fritidssejlerne), hvor det rent administrativt er forholdsvis let at inddrive et ekstra provenu.
Ad. pkt. 3
Afgiften på kaskoforsikringer rammer især den "almindelige dansker", der har sparet op eller gældsat sig for at købe egen båd og dyrke sin passion for sejlsport og livet til søs. Denne store gruppe af bådejere prioriterer ejerskab af en sejl- eller motorbåd frem for et sommerhus, ferier i udlandet eller tilsvarende. Det er også en gruppe, for hvem spørgsmålet om at tegne en kaskoforsikring ikke er et reelt valg – modsat tilfældet for de mest velhavende bådejere.
For den enkelte bådejer betyder dette forslag, at en i forvejen dyr og urimelig beskatning øges med hele 34%. En sådan forhøjelse vil få en stor gruppe af sejlere til enten at sætte båden på land eller spille højt spil ved at fravælge deres kaskoforsikring. Dermed udhules provenuet ad omveje.
De forhøjede udgifter vil begrænse tilgangen til sejlsporten og øge frafaldet. Dermed rammes erhvervet omkring fritidssejladsen. Et erhverv, der i forvejen i høj grad er ramt af finanskrisen. Antallet af ansatte i branchen er voldsomt reduceret siden krisens start.
Krisen sætter desuden sine tydelige spor i havnene, hvor der – i modsætning til for få år siden – er mange tomme bådpladser. En yderligere nedgang i antallet af sejlere vil for mange havne betyde, at økonomien ikke længere kan hænge sammen. Dårligere økonomi vil føre til dårligere vedligeholdelse og dermed færre turister, fordi faciliteterne ikke længere er tidssvarende.
De danske havnes indtægter på sejlende turister udgør i dag ca. kr. 200 millioner årligt. I forvejen er turisterhvervet et af de erhverv – modsat bl.a. industrien – hvor Danmark også i fremtiden har mulighed for at fastholde et højt aktivitets- og beskæftigelsesniveau. Ved at forringe de danske havnes driftsvilkår, rammes hele det danske turisterhverv, herunder de attraktioner, restauranter mv. som turistsejlere benytter sig af, når de lægger til rundt om i landet.
Ad. pkt. 4
Sejlsporten adskiller sig fra andre dele af det organiserede friluftliv ved, at man selv finansierer og betaler drift af havne og betaler afgift på eget idrætsredskab. Sejlsport er således den eneste sport, som er pålagt afgift til staten, uanset om man er ung Optimistsejler eller olympisk medaljevinder.
Frivillige i sejlklubber lærer nye sejlere at færdes sikkert til søs i både, der er finansieret af klubbernes medlemmer og forsikret for medlemmernes penge. Dette frivillige klubarbejde vil nu yderligere blive fordyret og begrænse unge mennesker start på en sejlsportskarriere og på en livslang fritidsinteresse. En sejlklub med relativ få både vil hurtigt skulle betale kr. 20.000 kr. årligt i afgift. Et beløb i denne størrelsesorden kan efter Dansk Sejlunions opfattelse ikke med nogen rimelighed pålægges en forening, som på basis af begrænsede økonomiske midler og frivilligt medlemsengagement skaber sunde og lærerige motionsaktiviteter for børn og unge.
Afrunding
Dansk Sejlunion skal med disse argumenter opfordre skatteministeren til at tage forslaget om afgiftsforhøjelse op til fornyet overvejelse.
Det er Dansk Sejlunions klare anbefaling med afsæt i ovennævnte, at forslaget annulleres.
Dansk Sejlunion vil meget gerne mødes med ministeren for at drøfte forslaget nærmere.
Afslutningsvis vil vi påpege den meget korte høringsfrist. Det er utilfredsstillende og ikke i tråd med god forvaltningsskik, at høringsparterne får så kort en frist til at kommentere lovforslaget.
Læs høringssvar fra Danske Tursejlere på næste side:
Høringssvar fra Danske Tursejlere:
Høringssvar: L 81 – Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven herunder forhøjelse af afgiften af kaskoforsikringer for lystfartøjer.
Danske Tursejlere skal hermed fremsætte følgende bemærkninger til punkt 3.C. Forhøjelse af kaskoforsikringsafgift på fritidsfartøjer.
Afgift af lystfartøjsforsikring tager udgangspunkt i lovbekendtgørelse nr. 229 af 22. april 2002 med de ændringer, der følger af § 25 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 45 i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
Nej tak til nye yderligere afgifter
Danske Tursejlere er imod nye afgiftsforhøjelser, der vil ramme fritidssejlerne yderligere. Fritidssejlads er allerede én af de mest afgiftsbelagte fritidsinteresser, hvorfor vi skal anbefale, at forsikringsafgiften ikke forhøjes.
For få uger siden foreslog Søfartsstyrelsen en ny registreringsafgift til skibsregistret. I forvejen er der skat og afgifter på dieselolie, som anvendes til fritidsfartøjer. Samtidig ser vi, at havneafgifterne er stærkt stigende, som følge af kommunernes trængte økonomi.
Lægger vi hertil den foreslåede forhøjelse af kaskoforsikringsafgiften, vil fritidssejlerne komme til at bære en unfair afgiftsbyrde, der som konsekvens kan medføre et markant fald i antallet af fritidsbåde i Danmark.
Dette vil selvfølgelig også påvirke beskæftigelsen inden for erhverv, som relateres til det maritime område og igen med faldende statslige indtægter til følge.
En unfair afgift
Afgiften indbringer i dag et årligt provenu på ca. 115 mio. kr. Dette provenu er beregnet til at stige med 30 mio. kr. med den foreslåede forøgelse af afgiften fra 1 % til 1,34 % af forsikringsværdien.
Allerede ved lovens oprindelige ikrafttræden medførte lovteksten en unfair sondring mellem forskellige grupper af lystsejlere, idet afgiften alene bliver pålagt de ejere af lystfartøjer, som af egen sund fornuft har valgt at tegne en kaskoforsikring for lystfartøjet.
Mange sejlere undlader nu at kaskoforsikre deres lystfartøj, for at slippe for afgiften, ligesom der fortsat er mange ejere, som forsikrer deres skib i udlandet og dermed i stor stil fortsat unddrager sig afgift.
"Afgiften indføres for at sikre, at brugerne af den forsikringsordning, som nødtjenesterne må betegnes som, i størst muligt omfang er med til at finansiere udgifterne til driften af tjenesterne"
Som begrundelse for afgiftsstigningen skriver Skatteministeriet, at provenuet skal være med til at dække udgifter til drift af de maritime nødtjenester i Danmark som jo anvendes af alle sejlere i de danske farvande.
Danske Tursejlere anerkender dette arbejde, og de udgifter der er forbundet med drift af de maritime nødtjenester i Danmark. Men når man argumenterer for, at den forøgede forsikringsafgift skal være med til at dække disse udgifter, er det vel rimeligt at stille spørgsmålet:
"Hvilke udgifter dækker det nuværende provenu på kr. 115 mio. kr.?
Den danske stat har indgået en bindende international aftale, som sikrer, at der findes et radiobaseret system, som sikrer, at opkald fra sejlere, der kommer i nød, vil blive opfanget af én landstation. Dette system anvendes af såvel fritidssejlere, erhvervssejlere som af den internationale skibsfart.
Fritidssejlere i nødsituationer
I begrundelsen for afgiftsforhøjelsen skriver man, at fritidsfartøjer står for 60 % af nødsituationer i danske farvande.
Danske Tursejlere er repræsenteret i forretningsudvalget i Søsportens Sikkerhedsråd under Søfartsstyrelsen, og her er det helt andre tal, vi bliver præsenteret for. Vi genkender slet ikke Skatteministeriets påstand om, at fritidssejlerne tegner sig for 60 % af brugen af de maritime nødtjenester!
Af ulykkesstatistikkerne i Søsportens Sikkerhedsråd fremgår det, at det primært er fritidsfiskere, dykkere og havkajakker, der optræder på ulykkesstatistikken. Altså sejlere, der typisk ikke har tegnet en kaskoforsikring for deres fritidsfartøj, og som derfor ikke er med til at betale forsikringsafgiften og den foreslåede forhøjelse af afgiften – og driften af nødtjenesterne!
Det er derfor relevant at spørge, hvorledes disse fritidsgrupper kan bidrage til finansieringen af de maritime nødtjenester?
Ligeledes er det relevant at spørge, hvorledes den af skatteministeriet påståede gruppe på 40 % der er til rest, skal være med til at finansiere udgifterne?
Danske Tursejlere kan ikke acceptere, at det igen er de sejlere, der af egen sund fornuft har tegnet en kaskoforsikring der skal betale for driften af de maritime nødtjenester, hvorimod de sejlere, der har undladt at tegne en kaskoforsikring eller er forsikret via udenlandske forsikringsselskaber slipper for at være en del af fællesskabet.
Der er i dag ca. 60.000 lystfartøjer i Danmark med en længde på over 7 meter. Hertil kommer et stort antal mindre joller etc., således at det faktiske antal fritidsbåde vurderes at ligge på omkring 100.000.
Af forsikringsselskabernes statistikker fremgår det, at der er tegnet kaskoforsikring for ca. 37.000 fritidsfartøjer. Dvs. der er en eksisterende mængde på ca. 63.000 fritidsbåde, som ikke har tegnet en kaskoforsikring, og som dermed ikke er med til at betale for nødberedskabet.
En meget stor del af de nød- og redningssituationer der udføres, er faktisk målrettet mod denne gruppe af mindre fritidsfartøjer som af den ene eller den anden grund kommer i havsnød. En gruppe som qua bådens ringe værdi ikke har tegnet en kaskoforsikring og derfor heller ikke vil være med til at inddække de beskrevne omkostninger med det foreliggende lovforslag.
Der findes ingen anden friluftsaktivitet i Danmark, der i den grad er beskattet som fritidssejlere. Denne politik rammer mange ældre, der har brugt fritidsbåden – ikke blot som en rekreativ hobby – men også som pensionsopsparing og som nu ikke ser sig i stand til at realisere deres seniortilværelse og dyrke det sociale liv på vandet via deres fritidsbåd. Omkostningerne til den løbende drift bliver simpelthen for store.
Det er derfor relevant at stille spørgsmålet. Skal det at dyrke fritidssejlads være forbeholdt en lille gruppe af økonomisk velstillede danskere?
Havnene tømmes og branchen er trængt
I forvejen er hele erhvervet omkring fritidssejlads hårdt ramt af finanskrisen. En yderligere belastning af økonomien ved fritidssejlads vil ramme branchen hårdt, og vi må forudse, at der vil forsvinde danske arbejdspladser i disse tilknyttede erhverv.
For få år siden var der ventelister til en bådplads i langt de fleste lystbådehavne. Disse ventelister er i dag ikke eksisterende, hvilket er et realistisk og skræmmende eksempel på de økonomiske problemer, som har ramt mange fritidssejlere.
Danske Tursejlere vil gerne drøfte ideer og perspektiver med skatteministeriet i forbindelse med ændring af skattelovgivningen og står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af vore synspunkter.
Læs høringssvar fra Danboat på næste side
Høringssvar fra Danboat:
Høringssvar L81
Vedrørende forhøjelse af afgift på kaskoforsikringer på lystfartøjer.
Søsportens brancheforening Danboat, har læst Skatteministerens lovforslag L81 i hvilket der bl.a. indgår en stigning på 34% i statsafgiften på kaskoforsikring af lystfartøjer. En stigning som Danboat på det kraftigste fraråder.
Der knytter sig bl.a. flg. vurderinger og overvejelser til lovforslaget:
1. Forslaget forventes ikke at have adfærdseffekter. Den økonomiske belastning ved afgiften er begrænset sammenlignet med den risiko en bådejer vil påtage sig ved ikke at tegne kaskoforsikring.
2. Ligeledes skønnes det, at arbejdsudbudseffekterne vil være beskedne, og de medregnes derfor ikke i provenuskønnet [...]Herudover vurderes lovforslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser ...
3. Provenuet anvendes til at finansiere udgifterne til driften af de radiobaserede maritime nød-, il- og sikkerhedstjenester i Danmark (Lyngby Radio – Danboats tilføjelse). Afgiftsforhøjelsen indføres for at sikre, at brugerne af den forsikringsordning, som nødtjenesterne må betegnes som, i størst muligt omfang er med til at finansiere udgifterne til driften af tjenesterne.
Ad 1.
Gennemsnitforsikringen på brugte både ligger på 570.000 kr. Danboats medlemmer inden for bådeforsikringer vurderer, at flere bådejere vil opsige kaskodækningen, med den risiko det indebære. Allerede nu er der eksempler, hvor sejlklubber opsiger kaskoen på deres klubbåde. En praksis der vil brede sig med afgiftsstigningen.
Det gennemsnitlige nybådskøb i Danmark ligger på 1.000.000 kr. Udgiftsstigningen vil i dette tilfælde går fra 10.000 kr. til 13.400 kr. årligt. Til dækning af denne merudgift skal der for gennemsnitslønmodtageren tjenes ca. 10.000 kr. ekstra pr. år før skat.
Typisk vil man opleve, at afgiften til Staten (13.400 kr.) bliver højere end forsikringspræmien (7600 kr.).
I følge producenter og forhandlere i bådebranchen vil stigningen ramme "almindelige" lønmodtagere, der er i markedet for både fra 500.000 kr. til 1.200.000 kr. mest. Flere vil helt afstå fra at købe nyt, da de årlige driftsomkostninger bliver for store. Køberne af større både har ofte andre muligheder og vil vælge at placere deres båd i Flensborg, Malmø eller andet steds udenlands og derved spare både moms og den årlige afgift.
Hvorfor bruger man et regneeksempel på 300.000 kr. i lovforslaget, når gennemsnitsbåden i Danmark er forsikret til et beløb der er næsten dobbelt så stort? Hvordan kan man acceptere et produkt hvor statsafgiften overstiger prisen på vareren? Hvorfor tror ministeriet, at lystsejlere lader båden blive i Danmark, når man over få år kan spare hundredetusindevis kroner ved at have båden uden for landets grænser?
Ad 2.
Blandt Danboats medlemmer vurderer et værft, at det budgetterede salg til det danske marked for 2013 vil blive halveret fra 20.000.000 til 10.000.000 kr. i 2013. En reduktion der koster 10-15 arbejdspladser. Læg dertil et momstab på 2.500.000 kr.
Der er få værfter tilbage i Danmark, men dem der er tvivler ikke på at stigningen i afgiften vil påvirke salget. Forhandlerne deler denne opfattelse.
Det hører også med til denne overvejelse, at sejlerne i Dammark har en høj gennemsnitsalder. Og da afgiftsstigningen gælder for alle både og altså ikke blot nye både vil mange ældre sejlere vil overveje om de skal forsætte med at have båd. Producenter i branchen vurderer, at afgiften vil forstærke frafaldet af sejlere, der allerede er højt. Det betyder flere tomme pladser i havnen som igen betyder lavere aktivitet.
Hvordan og over hvilken tidshorisont har man vurderet at arbejdsudbudseffekterne vil være beskedne? Er det rimeligt, at man ser bort fra afledte effekter i denne vurdering?
Ad 3.
Den danske stat har indgået international Global Maritime Distress and Safety System aftale for at øge sikkerheden til søs. Aftalen omfatter radiopligtige skibe og er især en væsentlig støtte for den internationale skibsfart. Mange lystfartøjer har end ikke en VHF-radio om bord og ingen af dem er radiopligtige. Endvidere er Lyngby Radio i kraft af den internationale aftale en del af et global system.
Hvorfor er det lystsejlerne, der skal betale for driften af en aftale som staten har indgået for at sikre søsikkerheden for den internationale skibsfart?
Sammenfatning
Søsportens Brancheforening Danboat mener at forslaget i sin nuværende form får en meget negativ indflydelse på det maritime erhverv, der i forvejen er presset til det yderste. Det fremgår eksempelvis af nyligt offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik, der viser at branchens samlede omsætning i 2011 faldt med 50 procent.
Yderligere afgifter vil bremse salg af udstyr, af nye og af brugte både. Flere afgifter vil sætte yderligere skub i en udvikling, hvor sejlere lægger op og havnene tømmes. Det forekommer ekstra urimeligt at afgiften på kaskoforsikringer på lystfartøjer nu ønskes øget da søsporten er den eneste fritidsaktivitet der er pålagt afgifter i denne kaliber.
Danboat frygter flere konkurser med tab af arbejdspladser i det maritime erhverv til følge. Det beregnede provenu på 30 mio. kr. vil formentlig ikke blive et provenu i det samlede regnestykke.
Bådbranchen har i sammenligning med for eksempel byggebranchen klaret sig uden offentlige tilskud. Det ønsker vi i Danboat at forsætter, men vi ønsker ikke at flere hindringer. Danboat vil gerne gå i konstruktiv dialog om hvorledes afgiften kan ændres / omlægges.