fbpx

Egå Sejlklub sender egne medlemmer på flugt

Inkluder i Newsletter: Ja

Uoverensstemmelser mellem klubbens bestyrelsen, jolle og ungdomsafdelingen er grunden til det bliver store flyttedag, når lige knap 30 ungdomssejlere flytter fra Egå Sejlklub til naboklubben Kaløvig Bådelaug. Årsagen er en intern strid mellem jolle- og ungdomsafdelingen i Egå Sejklub. Afdelingerne har prøvet på at løse konflikten, men desværre forgæves.

I Egå Sejlklub hører alle andre joller end optimistjollen til under jolleafdelingen. Det vil sige, at ungdomsafdelingen "kun" repræsenterer optimistjollesejlerne. De to afdelinger har desværre ikke haft megen succes med at samarbejde.

Ungdomsafdelingen skriver følgende på Egå Sejlklubs hjemmeside: "...det imidlertid konkret vist sig vanskeligt at få et samarbejde til at køre med Jolleafdelingen, som Ungdomsudvalget har oplevet som elitepræget, og vi har i Ungdomsudvalget modtaget rigtig megen kritik og brok fra Jolleudvalget over selv konstruktive initiativer. Vi har sikkert ikke været ufejlbarlige, men den dialog og tone der har været afspejler ikke et værdisæt, som Ungdomsafdelingens sejlere og familier har ønsket at underlægge sig. Vi har eksempelvis ikke har haft lov i Ungdomsafdelingen til selvstændigt at præsentere vores sejlere for f.eks. Zoom8-joller eller Feva-joller. Den kedelige udvikling har derfor været, at de store Optimistjolle sejlere og deres familier har følt sig nødsagede til at flytte fra Egå Sejlklub til naboklubberne".

Glæder sig til at byde de sejlere velkommen

Konsekvensen af stridighederne bliver nu, at omkring 30 optimistjollesejlere flytter klub. Formand Michael Vogelius fra Kaløvig Bådelaugs Jolleafdelingen udtaler: "Vi glæder os virkelig til at byde de nye sejlere velkommen. Vi får endnu bedre trænningsbetingelser, når vi er flere på vandet. Den eneste betænkning, vi reelt havde, var, om der nu var plads i klubhuset til os alle, men hvor der er hjerterum, er der som bekendt husrum". 

Plads til alle

Vintertræningen i Kaløvig starter op på søndag. Michael Vogelus udtaler: "Vi har inviteret de nye sejlere med til vintertræningen. Det skal nok blive sjovt og godt, og jeg glæder mig virkelig. Vi har et højt aktivitetsniveau i Kaløvig, og jeg er personligt glad for, at forældrene til mange de nye sejlere har samme værdier. Det er vigtigt for os i Kaløvig, at der er plads til alle - elite eller ej".