fbpx

Podcast: Hvordan er det at vokse op i en sejlerfamilie?

Inkluder i Newsletter: Ja

Iværksætteren Monica Kruuse Bach, der står bag podcasten ”Vi Sætter Sejl”, har inviteret den 25-årige sejler Pernille Kingo til at fortælle om at vokse op i en sejlerfamilie.

Pernille voksede op i Roskilde, hvor både hendes far og farfar var sejlere og blev, inden hun var fyldt et år, taget med på familiens sejlture. I dag sejler Pernille stadig, er tilknyttet Roskilde Sejlklub og har lige taget duelighedsbevis. Hun sejler familiens Mermaid 315.

Podcasten sætter fokus på, hvordan det er at vokse op i en 3. generationssejlerfamilie, hvor stort set alle sommerferier foregik på vandet. Pernille Kingo fortæller blandt andet om, hvorfor hun ikke lærte at sejle ved at sejle med sin familie, hvorfor hun nu har taget duelighedsbevis, om nøgenhed på en båd og hvad udsendelsen Kurs mod fjerne kyster kom til at betyde.

Du kan gå til podcasten her.