fbpx

VIP-tur: Fortælling om de ikoniske isbrydere Danbjørn og Isbjørn

Related Articles: Nu kan du købe et stykke Danmarks historie
Inkluder i Newsletter: Ja

Som du tidligere på måneden kunne læse - så får du på lørdag mulighed for at købe et stykke Danmarks historie, når der afholdes auktion over inventaret fra de ikoniske isbrydere Danbjørn og Isbjørn.

Men ikke nok med det - du har også mulighed for at deltage i et VIP-arrangement som finder sted før auktionen. Tag med på en fascinerende rundvisning i de store lagerhaller på hele 9.300 m2 - få et unikt indblik i de velbevarede effekter fra isbryderne, hvor dir. for Smedegaarden, Morten Smedegaard, vil dele historien om de to ikoniske isbrydere. Hør om deres rejse fra start til ophug og genanvendelse, og få indblik i de unikke maritime eventyr.

Derudover vil du kunne lære alt om auktionsprocessen, fra oprettelse som byder, prisstrukturer til afhentning. 

Tid til eftersyn
Få tid til at efterse de spændende effekter, der vil blive bortauktioneret. Campen Auktioner sørger for forplejning, så du kan nyde dagen og opleve det maritime miljø. Kataloget er løbende blevet opdateret og indeholder nu mere end 430 unikke effekter, herunder maskintelegrafer og styresøjler, som også vil være tilgængelige på selve auktionen.

Historien om Danbjørn og Isbjørn
De to ikoniske isbrydere, Danbjørn og Isbjørn, der er bygget på Odense Staalskibsværft i 1965 og 1966, repræsenterer et værdifuldt kapitel i dansk maritimhistorie. Disse sidste to isbrydere af deres art blev brugt indtil vinteren 1995-1996, og nu har du chancen for at eje et autentisk stykke dansk maritimhistorie.

Alle interesserede opfordres til at fremmøde for at opleve denne spændende søfartshistoriske auktionsdag. Campen Auktioner ser frem til at byde dig velkommen om bord på denne unikke rejse gennem dansk maritimhistorie.

VIP-arrangementet kræver en forudbestilt billet til 75 kr., som kan købes via linket her.  Der er et begrænset antal billetter, så Campen Auktioner går efter princippet først-til-mølle.

VIP-billetten inkluderer:

  • Rundvisning på 9.300 m2 indendørsarealer hos Campen Auktioner
  • Foredrag om isbryderne ved Morten Smedegaard, direktør hos Smedegaarden
  • Forhåndsreserverede VIP-pladser foran auktionspodiet
  • Kupon til let forplejning
  • Gavepose med auktionskataloger, kuglepen, flaskevand, kalender, blok, bydernummer og bolsjer

Dato: 3. februar 2024
Tid: 11:00
Sted: Myntevej 2
Tilmelding: Køb din billet her

Bemærk: Selve auktionen er gratis og åben for alle.
Kilde: vores-randers.dk


Galleri












Udvalgte artikler *