fbpx

Sydney Hobart: LawConnect tager Line Honours efter tæt bomme-duel mod linjen

Related Articles: Sydney Hobart: Det bliver en kold tur med luft
Inkluder i Newsletter: Ja

En fuldstændig vanvittig tæt afslutning på dette års Rolex Sydney Hobart sluttede med en sejr til LawConnect som i en bomme-duel i tæt på ingen vind, sejlede 'uden om' favoritten Andoo Comanche. De tre foregående udgaver er LawConnect sluttet som nummer to, så denne her sejr var yderst tiltrængt...

Det drilske vejr på Derwent River - på vej ind mod Hobart, har før kostet den førende båd sejren - men så tæt som vi opleve denne dyst her i 2023 har vi ikke set i nyere tid - vi skal tilbage til 1982 hvor der kun var 7 sekunder mellem båden Condor - da den vandt over Apollo. 

Comnache havde stort set ført fra start til slut, men med under et par sømil igen, begyndte det taktiske spil, og det virkede klart som om LawConnect kom bedre ud af bomningerne - det var som om de kunne accelerere en smule mere end Comanche, og de to sidste bomninger med få hundrede meter til mållinjen skulle vise sig at blive afgørende...LawConnect vinder efter 628 sømil med ganske få meter og ca. 51 sekunder! Den samlede tid for LawConnect er noteret til 1 døgn 19 timer 3 minutter og 58 sekunder - Andoo Comanches tid - 1 døgn 19 timer 4 minutter og 49 sekunder.

Spol frem til 1:12:00 og se hvordan LawConnect - i slowmotion sejler uden om Andoo Comanche, og napper årets Line Honours:

Opdateret onsdag, kl. 17:00

Med godt 55 sømil igen er det tættere end nogensinde. Andoo Comanche har stort set sat deres føring over styr, og LawConnect er under én sømil efter - det venter en gyser-afslutning, og et close race den sidste vej mod Hobart. 

Link til Tracker - klik på billedet herunder:

skærmbillede 2023 12 27 kl. 17.12.05

Opdateret onsdag, kl. 06:00

Andoo Comanche og LawConnect sejler næsten Match Race på vej mod Hobart, med Comanche i front og lidt under 200 sømil igen - LawConnect med lige over, så alt i alt under 8 sømil mellem de to der kæmper om Line Honours. LawConnect - den tidligere Line Honours vinder tilbage i 2016 under navnet Perpetual Loyal.

Da Comanche satte rekorden tilbage i 2017 var de på nuværende tidspunkt over 100 sømil tættere på Hobart, så stadig ingen udsigt til ny rekord.

Netop her kl. 6 onsdag morgen dansk tid, startede udsendelsen med en Live-update, som du får herunder:



Status, her 15 timer inde i sejladsen:

Som forventet er Andoo Comanché i front med godt 11 sømil ned til den også forventede nummer to Law Connect.

Med godt 420 sømil igen er de altså kun 1/3 del af vejen, nord for Bass strædet Den tredje af de fire store SHK Scallywag måtte udgå efter få timers sejlads med et havari på bowsprydet som ganske enkelt brækkede af! Båden var ellers trimmet godt op – både med forbedringer samt et forstærket team, men lige meget hjalp det. Uden bowspryd ingen slæde sejlads mod Hobart.


Ikke udsigt til rekord
Comanché havde tilbage i 2017 hvor de satte rekorden på nuværende tidspunkt 358 sømil hjem, og med Andoo's godt 420 ser det ikke ud til at blive rekord - indtil videre...

Stay tuned...artiklen vil blive opdateret løbende, indtil første båd er i mål

scallywag bow broken

Bovsprydet på SHK Scallywag - stumpen i cockpittet. Klik for stort foto.

Gense starten på den 78. udgave af Rolex Sydney Hobart.