fbpx

Nyt dansk hold: Veteraner vil i 2024 krydse Atlanterhavet i robåd

Related Articles: “Rowmodels” over Atlanten, Rowmodels i mål på Antigua: Følg live stream her, Rowmodels over Atlanten: Nødreparation af ror – se billeder
Inkluder i Newsletter: Ja

Om kun nogle få dage støder knap 40 avancerede robåde fra De kanariske øer og sætter kurs mod Caribien. En rotur på 4.800 kilometer, som flere danske hold tidligere har gennemført.

Sidste år havde vi et rent dansk kvindehold, The Rowmodels, og året før roede den danske veteran, Lasse Wulff Rasmussen på 55 dage over Atlanterhavet solo. Han rådgiver også indimellem andre, der søger den nærmest umenneskelige udfordring at ro nonstop i fem uger - ofte flere - over et ocean, hvor vejret kan byde på storm med flere meter høje bølger.

Mens der i år ikke er dansk deltagelse, så gør et nyt hold sig nu klar i kulissen. Fire veteraner, hvoraf den ene, Mikkel Fredensborg Schmidt, har prøvet turen før, har indledt deres forberedelser på Ryes Kaserne i Fredericia. 

De tre andre deltagere er politiveteraner, Claus Fey, Christian Rosenberg og Trine Frederikke.

Mikkel og Claus mødtes tilfældigt, og snart blev der lavet et fælles opslag, hvor de søgte deltagere til turen over Atlanten i en robåd. 

– Vi havde en samtale med alle ansøgerne, da det er vigtigt, at man klinger godt sammen og har et match, når man skal ud på en båd i så lang tid, siger Mikkel til Avisen Fredericia.

001 ocean rowing team
Der skal rejses en del flere penge, selv om depositummet er betalt, så taler vi om over 400.000.

Turen starter lidt vest for Tenerife i Spanien, og afgangen for teamet bliver den 12. december 2024. I en fire personers båd ror man som regel to af gangen i to timer afløst af en hvilepause på to timer. Da Mikkel tog turen første gang, tog det 37 dage på vandet før målet i Caribien var nået.

I træningslokalet på Ryes Kaserne træner det danske fire-hold skulderpres og andre øvelser med fokus på de muskelgrupper, som anvendes når en robåd skal i fremdrift over Atlanten. Her kan de også teste, hvor mange watt de hver især kan få romaskinen op på. Udenfor er der mulighed for en tur frem og tilbage med et bildæk i et reb på slæb hen over den sneklædte løbebane. 

Den største udfordring for de fire roer er dog at finde midler til at købe robåden, som koster 600.000 kroner brugt. De har dog skaffet de første 180.000 kroner.

– Det er vores største hurdle. Vi har betalt depositummet. Vi skal have betalt de sidste penge til marts-april. Vi håber, at vi kan finde nogen, der kan se interesse i projektet, siger Mikkel.

Formålet med turen er ud over den personlige gevinst, at gøre opmærksom på det arbejde, som gøres af foreningen Thin Line Blue Danmark, som støtter tilskadekomne ansatte i dansk politi og disses pårørende.
Kilde: fredericiaavisen.dk

Se også billeder i galleriet fra dette års World's Toughest Row.












Udvalgte artikler *