fbpx

Skoleskibet Danmark stopper med at sejle 

Inkluder i Newsletter: Ja

Fra 2025 er det slut. Skoleskibet Danmark kan med den nye finanslov ikke længere tage på togt med de sejlglade unge mennesker, og togtet til næste år bliver dermed det sidste.

Så kontant lyder udmelding fra det maritime uddannelsescenter Martec i Frederikshavn, der driver skoleskibet.

I den nye finanslov er der udsigt til 15,1 millioner kroner årligt til driften af Skoleskibet Danmark, der er ejet af staten. 

Det rækker imidlertid ikke til at kunne drive skibet, lyder det fra det nordjyske uddannelsescenter.

- Driften mangler mellem tre og fire millioner ekstra om året for at kunne gennemføre de togter, der skal til, og for at kunne vedligeholde skibet for at leve op til loven, siger Pia Ankerstjerne, som er direktør på Martec.

I Uddannelses- og Forskningsministeriet stiller man sig dog ikke blankt afvisende, men vil nu forsøge at finde de manglende midler, så skoleskibet, der siden 1933 har sejlet med elever kan fortsætte sit vigtige arbejde med at uddanne unge til de maritime erhverv.

Ifølge Pia Ankerstjerne har Martec ellers længe gjort opmærksom på, at der var behov for flere penge til at kunne drive skibet.

Der er i dag plads til 80 elever om bord, der under togtet uddannes til ‘ubefarne skibsassistenter’.

Derudover er der 15 besætningsmedlemmer med på hvert togt, som også afholder den daglige undervisning.

Under havneophold, i særdeleshed i udlandet, fungerer skibet, besætningen og eleverne som ambassadører for Danmark og det maritime erhverv. Der afholdes for eksempel 'åbent skib' og receptioner om bord.
Kilde: martec.dk og DR

 












Udvalgte artikler *