fbpx

To spændende foredrag på Museet for søfart

Inkluder i Newsletter: Ja

I næste uge kan man på Museet for Søfart møde den professionelle dykker, Maria Bollerup, som har rejst over hele verden som huledykker, dykkerinstruktør og eventyrer. I dette foredrag dykker hun ned (undskyld) i menneskets afhængighed af havet, og den mentale ro der opstår, når man befinder sig i vand.

Maria vil give dig et kig ind i, hvad det er, der får dykkere til at svømme flere kilometer ind under jorden i hulesystemer, og hvad dette kan gøre for den mentale balance i en moderne verden. 

Arrangementet afholdes torsdag den 23. november kl. 17.00 - 18:15 i Store Auditorium, med indløst entrébillet er det gratis, men billet skal forudbestilles.

Bogforedrag: Fanø til Kina
Det andet foredrag på museet i Helsingør handler om danske søfolk og sejladserne til Kina i 1700- og 1800-tallet, hvor kontakterne mellem Danmark og Kina tog fart.

Kurator og forfatter, Benjamin Asmussen, der har udgivet bogen ’Fanø til Kina’ vil fortælle om den rige flodkultur på Perlefloden og føre os ind bag den handelsscene, som de europæiske købmænd agerede i, helt ud til stederne hvor teen, silken, bomulden og porcelænet blev produceret.

Arrangementet afholdes onsdag den 29. november kl. 16.00 - 17:00 i Store Auditorium med indløst entrébillet er det gratis, men billet skal forudbestilles.

Begge arrangementer er gratis for årskortholdere.

 

 


Galleri









Kort nyt

Sømandens juleværksted er åbent

Kapsejlads

Nations VM: Piv ringe start blev vendt til sejr

Tursejlads

Spørgeskema: Hvordan forbereder langturssejlere sig, når det...





Udvalgte artikler *