fbpx

Lokal gruppe vil kæmpe for at galeasen Frem kommer ud at sejle igen

Inkluder i Newsletter: Ja

Galeasen Frem skal ud at sejle. Sejlene skal hejses, og der skal bølgeskvulp under skibets stævn på nye togter i danske farvande. Det er et folkeansvar, mener en gruppe lokale i Kolding.

I 1995 blev Frem udnævnt af Kulturministeriet som en af landets uerstattelige maritime kulturskatte. Men siden oktober sidste år har det stolte skib fra 1939 ligget for anker ved kajen i Kolding Havn med tovværket bastet rundt om betonpillerne på land.

- Vores mission er i bund og grund at fortælle folk i Kolding, at det er et folkeansvar, at Frem kan komme ud og sejle igen, siger Helle Kristiansen, der er jobkonsulent samt forkvinde hos Folkehuset Kolding til Ugeavisen.

Gruppen består af Helle Kristiansen fra Folkehuset Kolding, Lisbeth Gertrud Østerlund, som driver det tidligere Sømandshjemmet i Østerbrogade, skibets ejer, Morten Søegaard, samt projektleder Ditte Marie Ravn fra Jobcentret og skipper Frede Juul Jensen.

Målet er at gøre den smukke galease til en socioøkonomisk virksomhed, der skal hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det kræver dog først en tur på værft, hvor gruppen håber, at finde først 350.000 kroner og på et senere tidspunkt yderligere en million kroner gennem sponsorater.

Frem har tidligere sejlet som charterskib i næsten 30 år. I 2018 blev det købt af Morten Søegaard, hvorefter hans far, Peter Søegaard, har stået for den daglige drift, mens der også er ansat to navigatører til at sejle skibet.

- Det er en kæmpe håndsrækning. Efter Peter stoppede var jeg tvunget til at finde alternativer, så det ikke bare endte med stå og forfalde, så de her planer falder fuldstændig i hak med mine oprindelige drømme og tanker, da jeg købte skibet, siger Morten Søegaard.

Frem er knap 40 meter langt og har 450 kvadratmeter sejl. 
Kilde: Ugeavisen/Kolding.dk

 


Galleri









Kort nyt

Sømandens juleværksted er åbent

Kapsejlads

Nations VM: Piv ringe start blev vendt til sejr

Tursejlads

Spørgeskema: Hvordan forbereder langturssejlere sig, når det...





Udvalgte artikler *