fbpx

E1 imponerer – og så er det ikke engang startet endnu!

Inkluder i Newsletter: Ja

I overdådigt solskinsvejr blev den sidste dag under den årlige havnefest i Rotterdam, World Port Days, noget af et tilløbsstykke. Arrangement med over 400.000 besøgende fik en imponerende opvisning af fire elektriske Racebirds foran en spækket tribune af tilskuere og endnu flere på kajkanten.

De fire prototyper af RaceBirds, som er bygget på kun tre uger, gled ud i Rotterdams havnebassin til de tusindevis af tilskueres store fryd. Det var action for alle pengene under den 46. udgave af havnefesten, som er den største årlige maritime begivenhed i Holland.

Bådene dukkede op i hver deres genkendelige farve – blå, gul, grøn og rød med lige mange kvindelige som mandlige piloter. Visionerne i E1 er gennemtænkt med deres miljøvenlige, grønne ambitioner for fremtidens motorbådssejlads og ikke mindst i deres organisationsopbygning, headhunting af sportsstjerner som Rafael Nadal, Tom Brady og Sergio Perez til holdejere – og nu her i Rotterdams havn foran tusindvis af jublende tilskuere. Det kan ikke andet end imponere. Og så bliver E1 mesterskaberne endda først afviklet for alvor til næste år, når de endelige værtsbyer er udpeget.

- Vores første løbssimulering var en kæmpe succes, så nu kan jeg næsten ikke vente med at se, hvordan vi bringer vores fulde raceformat ud i livet,
sagde Alejandro Agag, medstifter og formand for E1.

På en stand var en show-båd udstillet, hvor fans ved hjælp af en simulator kunne ”prøvesejle” en Racebird. Blandt de heldige var racerkøreren Nyck De Vries, der fik sat sig bag rattet i den hurtige elektriske båd.

På vandet udspillede sig to scenarier for de kommende kapsejladser. ComeOn Challenge, som er først over mållinjen i hvad der kan minde om et dragrace, hvor bådene kommer op på 40 knob. Daikin Cup, hvor bådene duellerer på en oval bane frem mod den endelige finale.

Den blev vundet af den kun 17-årige Oban Duncan fra Skotland, som var den yngste på folden. Ham kommer vi nok til at høre mere om, når de første E1 mesterskaber afvikles i februar i Jeddah. Her vil mindst 10 hold komme på banen for at starte dysten om verdensmesterskaberne for de elektriske E1-racere.

Se mere www.e1series.com


Om UIM E1 World Championship:
E1 er verdens første og eneste elektriske racerbådsmesterskab i hele verden, der er godkendt af Union Internationale Motonautique (UIM), som er det internationale styrende organ for alle motorbådsaktiviteter. UIM E1 World Championship blev etableret for at skabe en ny, spændende og konkurrencedygtig on-water racerplatform baseret på elektriske teknologier for at beskytte og genoprette vores byområder og kystområder.
Mesterskabet vil se op til 10 hold og 20 blandede køn-piloter kapsejle på vandet i ikoniske byer rundt om i verden, hvor USA skal være vært for et løb i sæson 2.


Galleri









Kapsejlads

DS-DM: J/70’erne indtager Sønderborg

Bådudstillinger

Genova spiller med musklerne – her lidt tal

World Match Racing Tour

Jeppe Borch & Co. skal 'optræde' på den helt store scene  

Kort nyt

#587: Politiet og sejlerne er ved at finde melodien

Kort nyt

Kom til stor jubilæumsfest i Helsingør





Udvalgte artikler *