fbpx

Båd i flammer: Mand reddet med helikopter

Inkluder i Newsletter: Nej

En mandlig sejler blev torsdag aften hentet op af vandet med en af Forsvarets helikoptere ved Hals i Nordjylland, da hans båd brød i brand, og han måtte springe over bord. Han blev omgående fløjet til sygehuset i Aalborg for at blive behandlet. 

Sendt torsdag aften var den brændende 25-fods fritidsbåd drevet på grund ud for stranden omkring fire kilometer vest for Hals.

- Båden var overtændt, da vi kommer herud, og vi kan ikke gøre så meget ved det, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Henrik Christensen til TV2 Nord.

Forsvarets Operationscenter tilkaldte omgående en helikopter, da de fik alarmopkaldet klokken 21.17. Helikopteren var alligevel på træning i området og var derfor hurtigt ved båden og kunne redde den nødstedte sejler.

Mandens tilstand er ukendt, men ifølge vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter var der ro på situationen, da manden blev fløjet væk fra båden.

Operationstjenesten sendte også deres maritime indsatsskib Freja fra Frederikshavn til området for at stå for slukningen af branden og hjælpe med at få skibet bugseret væk.

Indsatsleder Henrik Christensen fortæller, at han ikke kender nationaliteten på båden, årsagen til branden eller hvem der slog alarm. 

Se Video på TV2 Nords hjemmeside. (eksternt link, red.)