fbpx

OBS! Kortere åbningstid på to klapbroer - Vejdirektoratet beklager

Inkluder i Newsletter: Ja

På søndag, den 4. juni og grundlovsdag - mandag 5. juni, er der planlagt en større opdatering af Vejdirektoratets it-systemer, og som en sikkerhedsforanstaltning vil en række klapbroer derfor blive lokalbetjent. Dette går ud over åbningstiderne for sejlerne.

Den midlertidige lokalbetjening kommer ikke til at berøre biltrafikken, men betyder, at sejlere vil have en smule færre timer end normalt til at passere under Vilsundbroen ved Limfjorden og Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund.

Vilsundbroens normale åbningstid er begge dage kl. 6.00-22.00 og bliver begge dage ændret til kl. 9.30-19.30.

Kronprins Frederiks Bros normale åbningstid er søndag fra kl. 06.30-22.00 og mandag fra kl. 09.00-22.00. Begge dage bliver åbningstiden ændret til kl. 9.30-19.30.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som ændringen måtte medføre for trafikanterne, lyder det i en pressemeddelese - men mon ikke også den beklagelse gælder for sejlerne, som jo egentlig er dem der bliver berørt?

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.