fbpx

Over Atlanten: Tvunget i havn af voldsomt vejr

Inkluder i Newsletter: Ja

Tv-vært Sarah Grünewald og bagedystdeltageren Rosa Kildahl og de andre medvirkende i tv-programmet "Over Atlanten" har ændret kurs på deres tur efter melding om voldsomt vejr forude. 

Den hårde beslutning om at søge mod havn er taget af skipper om bord, den erfarne OL-vinder Jesper Bang. Det skete under turens sidste del med slutdestination i Lissabon, hvor Jesper Bang kommanderer skibet og besætningen af kendte mod havn på den portugisisk øgruppe Azorerne for at bringe dem i sikkerhed.

- Vi har netop fået besked fra Atlanterhavet om, at turen er blevet omdirigeret fra sin rute mod Lissabon på grund af vejrmæssige udfordringer, udtaler Kristian Rosasco, Programdirektør ved Warner Bros. Discovery Danmark i en pressemeddelelse. 

Det forventes at båden kommer i havn i løbet af i dag.

- Vores deltagere og produktionsteams sikkerhed og trivsel er altid højeste prioritet. Vi er derfor taknemmelige for vores erfarne og handlekraftige kaptajn Jesper Bangs beslutning om at ændre kurs og sejle mod Azorerne, siger Kristian Rosasco.

Deltagerne i sæson 4 af Over Atlanten er Tv-værten Sarah Grünewald, Rosa Kildahl fra Den Store Bagedyst og Vild med Dans, musiker og rapper Branco, Youtuber Rasmus Brohave, skuespiller Jonathan Harboe og kok Nikolaos Strangas, som udgør det modige team ombord på båden.

Over Atlanten er produceret af Strong Productions og bringes senere på året på Kanal 5.