fbpx

Norsk vikingeskib i hårdt vejr fandt læ i Gilleleje

Inkluder i Newsletter: Ja

Det norske vikingeskib Saga Farmann lagde sidste weekend ind ved Gilleleje efter en hård sejlads fra Halmstad i Sverige med mange vindstød. Skibet forlod Tønsberg i Norge 29. april og er på vej til Tyrkiet, hvor ’vikingerne’ om bord regner med at være fremme den 5. august. 

Skibet er robust og føles meget sikkert. Selv med bølger, der slår på siderne og over, er hun aldrig under vand. Vi har dog været i gang med at tømme kasser og tørre madvarer i dag, mens vi venter på vejret i Gilleleje, berettede skibets besætning på skibets FB-siden.

Næste destination er Lübeck i Tyskland, hvor der skiftes mandskab, og så fortsættes sejladsen ned gennem Europa via kanaler og floderne Rhinen og Donau, indtil skibet ved rumænske Constanta sejler ud i Sortehavet til det sidste stræk mod Istanbul, hvor det skal deltage i fejringen af Tyrkiets 100 års jubilæum.

Ideen om at sejle fra Norge til Tyrkiet blev lanceret tilbage i 2014, efter at Stiftelsen Oseberg Vikingarv indgik et samarbejde med det arkæologiske institut i Istanbul.

Vikingeskibet Saga Farmann er kopi, der blev bygget i 2018 af Klåstadskibet – et klinkebygget vikingefragtskib dateret til år 998, som blev fundet på en mark i nærheden af i Larvik tilbage i 1800-tallet. Det blev først udgravet i 1970.
Kilde: sagafarmann.no og Sjællandske Nyheder sn.dk. 

Video - Saga Farmann på vej mod Sverige:









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *