fbpx

Tysk ægtepar finder den forsvundne computer langt fra både Fyn og Storebælt

Related Articles: Havforskere udlover findeløn for mistet computerudstyr
Inkluder i Newsletter: Ja

Som vi tidligere har omtalt her på Bådmagasinets korte nyheder, så blev en grøn computer på størrelse med en halvanden liters sodavandsflaske efterlyst af forskere ved Syddansk Universitet i begyndelsen af april måned.

Den lille computer med fire sugekopper og lang antenne var monteret på ryggen af et marsvin fra Storebælt for at indsamle oplysninger om, hvordan marsvin navigerer og finder føde i de danske farvande ved hjælp af lyde. Af sig selv ville computeren falde af og i mere end 32 dage har forskerne ledt og ledt efter deres computer med værdifulde oplysninger til forskningen, men uden held.

I sidste uge - den 2. maj indløb så den fantastiske nyhed: - Vi fik en e-mail ind om aftenen fra et tysk ægtepar, der havde fundet den lidt nord for Skagen. Og så pakkede Adam (den ledende forsker på projektet, red.) bilen og kørte af sted med det samme for at hente den, fortæller Freja Jakobsen, der er forskningsassistent ved Biologisk Institut til TV2 Øst.

Det tyske ægtepar var på ferie i Skagen og havde ifølge Freja Jacobsen ingen anelse om, at computeren var efterlyst. Heldigvis havde forskerne placeret et mærkat på senderen med kontaktoplysninger på den ledende forsker, Adam Smith, samt tydeligt markeret, at der var en dusør på højkant. En dusør på 1000 dollar, eller omregnet 6.800 kroner.

Det kom bag på forskerne, at computeren dukkede op nord for Skagen. I deres søgen havde de nemlig foretaget målinger omkring strøm og vindforhold og kørt land og rige rundt for at lede de mest sandsynlige steder. Nord for Skagen havde de dog ikke taget målinger på.
Kilde: TV2 ØST.




Seneste nyheder





Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!





Udvalgte artikler *