fbpx

Guldkorn fra 'CP' til de danske F18-sejlere

Inkluder i Newsletter: Ja

Den Danske F18 klasse havde i weekenden fornøjelsen af masser af vind og et flot Øresund til årets første træningssamling med KDY som vært.

Teknisk setup

Under kyndig instruktion af CP Lübeck (tidligere OL i Nacra 17, red.) brugte de fem teams en del tid på land for at optimere og forstå de muligheder der er for at få presset de sidste knob ud af deres setup - specielt dynamikkerne omkring sejltrimmet med kombinationen af dynamisk trimning af masterotation, diamant tension, batten-tension og cunningham gav en øjenåbner for de fleste.

Derefter på vandet til høj-intensitets-træning, som det altid bliver på en lille bane med 15-20 knobs fart, for at teste det hele af.

Ekstra parametre

Udbyttet af indsatsen var tydeligt. Alle deltagerne fik endnu et par parametre at lege med og tænke over, da riggen på en F18 og en Nacra17 har mange ligheder - så der kan altså 'suges' erfaringer fra denne klasse.

VM i F18

Årets højdepunkt er VM, der i år sejles i juli i Travemunde - der forventes 150 både fra mere end 20 nationer. Fra Danmark stiller tre besætninger op.

Som det fremgår af billederne - er en stor del af besætningerne i klassen mix. besætninger da en F18 passer rigtigt godt rent vægtmæssigt til dette (besætnings vægt fra 140 kg og op, red.) samt at der er sejlere af alle aldre i klassen da den ikke er så fysisk hård da man slipper for at hænge.

Bonus-info

En F18 er en to-mands katamaran klasse der sejles verden over. Den er bygget solidt, der er mange producenter og følgelig heraf er kvaliteten høj og priserne er "lave" - en ny båd fra 160-170 tusind, og en rigtig god brugt fra ca. 70.000 - en båd der stadig kan give smil på læben fra 30 tusinde.


Galleri