fbpx

Trist udvikling - de unge forsvinder fra klubberne!

Inkluder i Newsletter: Ja

De netop offentliggjorte medlemstal fra DIF viser, at Dansk Sejlunion ved udgangen af 2022 havde 55.878 medlemmer i 254 klubber.

Det betyder, at medlemstallet i Dansk Sejlunion er på niveau med sidste års medlemstal. I lyset af den økonomiske usikkerhed er det overordnet set et tilfredsstillende resultat, siger Line Markert, formand for Dansk Sejlunion:

– Med alt det, der er sket rundt omkring i verden i 2022, er jeg glad for at se, at mange danskere fortsat har masser af sejlerdrømme og lyst til at udleve dem i vores Sejlerfællesskab, siger hun.

Fald i antallet af børn og unge
Tallet dækker dog over en ærgerlig tendens, idet antallet af børn og unge i sejlklubberne er faldet.

I dag er 5.978 børn og unge medlemmer af en sejlklub under Dansk Sejlunion. Det er en tilbagegang på 493 medlemmer svarende til knap 8 procent sammenlignet med året før. Det tal ærgrer Line Markert.

– Det er superærgerligt, at vi mister så mange børn og unge i sejlsporten. Den udvikling vil vi rigtig gerne have vendt. Derfor har vi også gjort det til en af de væsentligste prioriteter i de kommende år. Vi skal blive dygtigere til at skabe sejlerglæde for vores børn og unge, så de har lyst til at blive i sporten, siger hun.

Det faldende medlemstal ses tydeligst blandt de yngste børn, mens antallet af unge voksne holder sig nogenlunde stabilt.

Fremgang i voksne medlemmer
Hvor antallet af børn og unge daler, er der til gengæld fremgang i antallet af ældre medlemmer. Aldersgruppen 60+ år stiger således med 2 procent og opvejer dermed stort set tabet af børn og unge i statistikken.

– Det er et lille plaster på såret, at vi fortsat har så godt tag i vores ældste medlemmer, der trofast bliver i klubberne. Sejlsport kan dyrkes hele livet, og det glæder mig, at vores medlemstal fortsat afspejler dette, slutter Line Markert.

I tabellen herunder kan du se udviklingen i dansk sejlsport fordelt på årstal og alder.

statjpg
Færre unge, og flere 60+ der skal ikke 'stor-matematik' til at regne ud at den udvikling ikke holder! 

Gratis e-udgave
I forbindelsen med Boat Show i Fredericia, tilbage i 2019 udkom Bådmagasinet med en udgave der satte fokus på Ungdommen og sejlsport. Hvis nogle kan få gode ideer fra en af artiklerne, så får du her en gratis e-version.

Vi har alle en forpligtelse - vi MÅ FÅ stoppet denne triste udvikling, som det ofte udtrykkes i den maritime verden 'der skulle gerne være nogle til at købe vores brugte både'...!

Klik på forsiden og læs løs:

547 eversion

 









Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *