fbpx

En mand i 60'erne er omkommet ved Vellerup

Inkluder i Newsletter: Ja

Nordsjællands Politi og beredskabet har onsdag aften bjærget en livløs person ved Vellerup i Hornsherred. Vedkommende blev hastet til Rigshospitalet, hvor han er blevet erklæret død.

Politiet formoder, at den omkomne mand, er den samme person, som blev meldt savnet tidligere onsdag aften. 

Det oplyser vagthavende ved Nordsjællands Politi Thomas Overgaard.

Der er tale om en dansk mand i midten af 60'erne.

Klokken 19.50 modtog politiet en anmeldelse fra havnefogeden i Jægerspris. Havnefogeden var bekymret for en person, der i formiddag skulle ud for at bjærge en båd. Personen var ikke kommet retur.

Efter en helikopter havde været i luften og gennemsøgt området, og dykkere havde været i aktion, lykkedes det at finde en livløs person ved 21-tiden.

Pårørende er tilkaldt for at bekræfte den omkomnes identitet.
Kilde: Ritzau /BT/Ekstrabladet.