fbpx

Stand up paddle forening gjorde rent på vandet

Plastik, emballageaffald, dåser og flasker var blot nogle af de ting, der blev fundet ved brinkerne langs åerne ved Horsens, da den nystartede Stand Up Paddle – Fællesskab Østjylland indledte sæsonen med at fjerne affald fra naturen.

- Det her arrangement skal være en tradition. Vi vil gerne være med i kampen for et bedre miljø her i Horsens. Det er tanken, at vi to gange om året tager en tur op ad åen for at samle skrald, forklarede Rasmus Walther, der er formand for Stand Up Paddle - Fællesskab Østjylland til Horsens Folkeblad.

Flere af klubbens medlemmer udtrykte forbløffelse over omfanget af plasticaffald og andet emballage, de indsamlede på den solrige dag i forrige weekend på vandet og imellem sivene stående på deres stand up boards. På en halv time kunne hver paddler fylde en stor pose.

- Det er fantastisk vejr i dag til sådan et arrangement, selv om det er lidt køligt. Man kan roligt sige, at af indsamlingen er forbløffende - at folk er så ligeglade med affald. Vi fandt også metalrør nede i vandet, som vi smed op på bredden. Dem kunne vi ikke have på vores board. De er jo oppustelige, og de kan tage skade, hvis vi havde taget jernrørene med. Men ellers er det plastik og dåser flasker, emballage fra hverdagsting, vi foreløbig har samlet op, sagde formanden til folkebladet.

Stand Up Paddle – Fællesskab Østjylland er nystartet med kun 14 medlemmer, men man ser meget gerne flere komme til nu, hvor sæsonen så småt er ved at gå i gang, og man har fået status af at være en folkeoplysende forening i Horsens Kommune.

Se mere hos supfoe.dk

 









Havne

Bøgeskov Havn - en af mange, melder klar til sejlerne

Kort nyt

Sejlklubben Rødvig Stevns trænede i svømmehallen

Kapsejlads

Overvældende weekend for J/70-sejlerne

The Ocean Race

Voldsomt vejr kostede hovedskade

Kort nyt

Hvem skal drive medlemsrestauranten i Sletten Baadeklub? 

★ Interview & Portræt

★ Producerer fremdrift til sejlbåde på alle verdenshave

Kapsejlads

Rindom hædres for Årets Sejlsports-præstation





Udvalgte artikler *