fbpx

Redder fik fartbøde: Nu tager sagen en ny drejning

Inkluder i Newsletter: Ja

Det sidste ord er ikke sagt i sagen fra Hanstholm, hvor en betjent gav sig god tid til at udskrive en fartbøde til søredningsmanden Jonas Kjær, og dermed forsinkede en mand-over-bord redningsaktion. Bøden blev udskrevet på havnen, mens kystredningsfartøjet, C.B. Claudi lå og ventede på at komme af sted og deltage i eftersøgningen af en sømand, som var faldet over bord. 

Redningsskibet blev forsinket seks-syv minutter, og Jonas Kjær fik en bøde på 5300 kr. og skal op til ny køreprøve for at generhverve sit kørekort.

Men det skal han måske ikke alligevel. I stedet skal domstolene afgøre sagen. Det mener Politiassistent René Borg, som har anmeldt sin kollega fra Midt- og Vestjyllands Politi, der udskrev bøden den 29. november sidste år, hvor hændelsen udspillede sig.

- Det er fuldstændig vanvittigt, at det skulle tage så lang tid, siger René Borg til Nordjyske Medier med henvisning til, at redningsbåden C.B. Claudi blev forsinket seks-syv minutter, mens bøden blev udskrevet på havnen, efter at søredningsmanden havde passeret byzoneskiltet med 86 km/t.

- Betjenten var muligvis i sin gode ret til at uddele en bøde, men han kunne have taget et billede af redningsmandens kørekort og hans bil. Det havde taget 20 sekunder. Der kan være menneskeliv, som er gået tabt som følge af hans adfærd, der forsinkede redningsfolkene, siger René Borg til Nordjyske. 

Det lykkedes aldrig at finde den forsvundne sømand. 

René Borg fastslår ifølge den nordjyske avis, at han med sin anmeldelse ønsker at episoden får konsekvenser for færdselsbetjenten - ligesom han ønsker at få en principiel vurdering af, om politiet fremadrettet vil tilsidesætte almindelig sund fornuft og konduite ved at modarbejde redningsfolk, som er under Forsvarets kommando, som det var tilfældet i Hanstholm.

Midt- og Vestjyllands Politi skal selv behandle klagen, men ønsker indtil videre ikke at udtale sig, da det er en personalesag. Også politisk er der kommet røre om sagen. Venstres retsordfører, den nordjyske valgte advokat Preben Bang Henriksen, vil drøfte sagen med justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Kilde: Nordjyske.

Sagen kort:
Kystredningstjenesten Hanstholm modtager den 29. november sidste år en ”Mand overbord” alarm. 

Én af de redningsmænd, der rykkede ud den kolde novemberdag, hvor lufttemperaturen var kun seks grader, var Jonas Kjær, som er deltidsansat på redningsstationen. 

Som de andre reddere havde han sluppet alt, hvad han havde i hænderne for at nå frem hurtigt. Han erkender, at han trådte hårdere på speederen end normalt på vej mod redningsstationen nede på havnen. Byskiltet i Hanstholm passerede han med en fart omkring de 86 km/t.

En civilbetjent, der kørte bag ham, fangede hans bil med en lasermåling og insisterede på, at den frivillige skulle blive og vente, mens betjenten udskrev bøden, som er blevet takseret til 5.300 kroner. Kystredningsskibet C.B. Claudi blev derfor forsinket seks-syv minutter, før det kunne sejle ud og deltage i eftersøgningen af en sømand, der var faldet over bord.


Galleri









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *