fbpx

Ny sæson: Georg Stage på vej til de norske fjelde

Related Articles: Efter toårig bevilling til Skoleskibet Georg Stage er direktøren både begejstret og frustreret, Georg Stage - verdens ældste, bedste og smukkeste søfartsskole - har jubilæum, Georg Stage kan noget helt unikt med unge mennesker
Inkluder i Newsletter: Ja

I dag mønstrer nye elever på dækket af Georg Stage for at begynde 20 ugers undervisning og sejlads, som fører frem til en uddannelse som ubefaren skibsassistent (matros, red.).

2023 byder på to togter, men ud over undervisningen, så kommer året i år også til at handle om de mange usikkerheder, som venter det 140 år gamle skoleskib.

Siden 2019 har skibet sejlet to togter om året og der er både efterspørgsel på uddannelsen og på de færdige elever, men tager den nye regering ikke to togter med på finansloven, så bliver der kun et togt næste år, og det faktisk en skam for både eleverne, Det Blå Danmark, klimaet og resten af samfundet, som har glæde af veluddannede og dygtige unge mennesker, som laver meningsfuldt arbejde, skriver Stiftelsen Georg Stages minde i en pressemeddelelse.

I år sejler skoleskibet til de norske fjorde med besøg i Bergen, videre til grønne øer i Nordatlanten med besøg på Færøerne og til Skotland med besøg i Edinburgh. Lige som det vil være på plads ved folkemødet i Allinge på Bornholm og til kapsejlads i Aarhus, Visby og Odense.

Eleverne skal de næste tyve uger lære praktisk sømandsskab, være på værkstedsskole, have arbejdssikkerhed, studere navigation og arbejde rigtigt mange timer på dækket med at sejle skibet rundt i verden. De skal også undvære private toiletter, bløde senge, deres mobiltelefoner og computere og alt det andet luksus, som de er vant til hjemmefra. 

De unge mennesker, som vælger denne uddannelse, har valgt en sikker fremtid med job- og karrieremuligheder, understreger Stiftelsen.

Siden 1882 har skoleskibet Georg Stage haft hjemhavn på flådebasen Holmen i København. I sidste forsvarsforlig blev det besluttet at sælge det sidste af Holmen, så nu ventes der på et tilsagn om at der også i fremtiden vil være plads til Georg Stage i København, hvor skibet er den sidste tilbageværende maritime uddannelse.

Eleverne møder 21. februar 2023 - klokken 13. Det foregår på P. Løwenørns Vej på Nyholm i København. Alle er velkomne.

 


Galleri




Seneste nyheder

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Sejlads i det nye klima






Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *