fbpx

Kæmpebøde og mister kørekortet for at rykke ud til redningsaktion

Inkluder i Newsletter: Ja

Mandskabet på Kystredningstjenestens redningsstation i Hanstholm, og mange lokale beboere, er harmdirrende over, at en civilklædt betjent uddelte en fartbøde til en frivillig redningsmand, der var på vej til redningsbåden for at forhindre en drukneulykke.

Episoden udspandt sig sidste år, da Kystredningstjenesten Hanstholm den 29. november modtager en ”Mand overbord” alarm.

- "Mand overbord" er en af de værste meldinger, især afhængig af årstiden. Jo koldere vand, jo kortere tid har du til at ligge i vandet, før du begynder at tage skade. Det skal gå rigtig stærkt, når man rykker ud til en redning til søs, fordi det tager lang tid for os at komme af sted og gøre båden klar til at sejle, fortæller Morten Olsen, stationsleder, Redningsstation Hanstholm, til Nordjyske Medier.

Én af de redningsmænd, der rykkede ud den kolde novemberdag, hvor lufttemperaturen var kun seks grader, var Jonas Kjær, som er deltidsansat på redningsstationen. 

Som de andre reddere havde han sluppet alt, hvad han havde i hænderne for at nå frem hurtigt. Han erkender, at han trådte hårdere på speederen end normalt på vej mod redningsstationen nede på havnen. Byskiltet i Hanstholm passerede han med en fart omkring de 86 km/t.

En civilbetjent, der kørte bag ham, fangede hans bil med en lasermåling og insisterede på, at den frivillige skulle blive og vente, mens betjenten udskrev bøden, som er blevet takseret til 5.300 kroner.

- Betjenten sagde, at jeg skulle blive, selvom jeg spurgte, om ikke han kunne ordne det, når jeg kom i land. Selvom jeg havde givet ham mit kørekort og mine oplysninger, så holdt han fast i, at han ville skrive færdig, inden han ville lade mig gå, forklarer den frivillige til nordjyske.dk.

Det betød, at redningsbåden kom fem minutter senere af sted på redningsaktionen.

Den frivillige erkender at han passerede byskiltet med en hastighed på 86 kilometer i timen, hvilket får Midt- og Vestjyllands Politi til at fastholde bøden.

Hvad håndtering af sagen angår, siger en politiinspektør til avisen, at den altid sker ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag.

Redningsmanden skal nu op til ny køre- og teoriprøve for at generhverve sit kørekort.
Kilde: nordjyske.dk

 









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *