fbpx

Ny særudstilling: Havets kvinder på øen Jeju

Inkluder i Newsletter: Ja

I en ny særudstilling fortæller M/S Museet for Søfart om en mere end tusind år gammel tradition, hvor kvinderne på øen Jeju ud for Sydkoreas kyst fridykker efter dyr og planter og lever i symbiose med havet, bølger og storme.

Den mere end tusind år gamle haenyeo-tradition bygger på sammenhold, disciplin, bæredygtig fiskeri og en spirituel dyrkelse af havets gudinde. Kvinderne forsørger familien, og mændene passer børn og hjem. En kultur der er så usædvanlig, at den er optaget på UNESCOs liste over verdensarv.

Mellem 60 og 80 år
I udstillingen står publikum ansigt til ansigt med 26 store portrætfotos af dykkerkvinderne på vej op af havet efter en hård og farlig arbejdsdag under vandet. Slidte og trætte, men klare i blikket. De fleste af dem er ml. 60 - 80 år, men bomstærke. Gennem generationer har de opbygget stor viden om havet og det marine liv. Erhvervet går i arv, og pigerne bliver oplært til det barske dykkerliv i en tidlig alder. Indtil 1500-tallet dykkede mændene på øen også, men efterhånden tog kvinderne over. Kvinderne forsørger familien, mens mændene passer børn og hjem: Mændene frøs for meget til at kunne dykke uden dragt. Kvinder frøs også, men vi holdt ud, siger en af kvinderne i udstillingen, Jeong-Ja Kim, der er 86 år og haenyeo.

At leve i harmoni med naturens ressourcer er essentielt for haenyeo-kulturen. Der er strikse regler for, hvornår, der er sæson for, hvilke dyr og planter. Kvinderne dykker uden brug af iltflasker, harpuner eller andre moderne hjælpemidler, men har udviklet en særlig åndedrætsteknik for at kunne opholde sig under vand i længere tid. Alt sammen for at kunne fiske skånsomt, undgå rovdrift på naturens ressourcer og sikre føde til kommende generationer. Det er en af grundene til, at udstillingen bliver vist på M/S.

foto jiae chae redigere format


Søfartshistorie handler om menneskets forhold til havet. Det handler ofte om, at beherske eller udnytte havet, men haenyo - kulturen viser en anden måde at leve med havet på - med harmoni, fællesskab og bæredygtighed som ledestjerne. Det synes vi, er inspirerende i en tid, hvor vi alle skal lære at omgås naturen på en mere skånsom måde. Det bliver også museets første udstilling med kvinder som hovedpersoner, men ikke den sidste. På M/S arbejder vi på at udvide søfartshistorien og hele tiden inddrage nye vinkler og stemmer, fortæller Sarah Giersing, udstillingschef på M/S Museet for Søfart.

Meget tyder dog på, at kulturens fremtid truet. Øens unge kvinder vælger andre erhverv eller tager til fastlandet for at studere.

Bag særudstillingen står Min Jeong Ko, der selv er bosat i Sverige, og barnebarn af en haenyeo. Det er fotografen Hyung S. Kim, der har fulgt og fotograferet kvinderne. Udstillingen viser også uddrag af den koranske dokumentarfilm "Breathing under water", hvor kvinderne selv fortæller om deres historie, fællesskab og spiritualitet.

"Haenyeo - Havets kvinder" åbner for publikum d. 10 februar og kan ses frem til 3. september. Udstillingen er produceret af Sjöfartsmuseet Akvariet i Göteborg, Sverige.




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *