fbpx

European Yacht of the Year 2023: Vinderne - og hvad juryen sagde om bådene

Related Articles: Stem: Hvem mener du bør vinde sejlsportens Oscar - European Yacht of the Year? 
Inkluder i Newsletter: Ja

Det var på Boot Düsseldorf lørdag aften spændingen blev udløst - vinderne af den mest præstigefyldte pris blandt alle kåringer European Yacht of the Year 2023, hvor 12 europæiske tykte medier tester ad flere omgange og mange dage, er fundet, og du kan her læse hvad de enkelte jurymedlemmer udtalte om vinderne.

Det er som nævnt, de 12 førende europæiske bådemedier, her i blandt Bådmagasinet, der står bag kåringen, som har fundet sted siden 2004.

Der var desværre ingen danske nominerede både, og derfor - i sagens natur heller ingen danske vindere. Vi kan dog fortsat være stolte af vores bådebyggere, for danske sejre fylder godt statistikken. Danmark tegner sig nemlig for otte vinderbåde samlet set. Alle sejrene tilhører X-Yachts eller Dragonfly, der står for fire sejre hver - se den samlede statistik over vindere her. 

Læserne rammer plet - næsten
Her på Bådmagasinet har du siden sidste torsdag kunne stemme på hvilke både du mener bør vinde, og vi må bøje os i støvet - læserne er i flot synk med jury'en. I tre ud af fire klasser rammer I plet, og de to øvrige valgte I kære læsere nummer to, hvor juryen havde dem som vinder.

Men tilbage til årets vindere, under en kort omtale finder du en pfd, med samtlige jury-medlemmers kommentarer om de enkelte vindere, god fornøjelse

Family Cruiser
- vinder, Linjett 39

Det var en tydeligt overrumplet og rørt Markus Gustafsson fra Linjett værftet, der modtog prisen på vegne af det svenske værft, der overgik konkurrenterne tyske Bente 28 og franske Dufour 37.

Det skriver juryen om Linjett 39

eyoty 2023 linjett 39 lf 3562 ludovic fruchaud
Linjett 39 - vinder i klassen Family Cruiser. Blandt læserne var der 43% som stemte den ind som vinder. Se også foto i galleriet. 


Performance Cruiser
- vinder, Beneteau First 36

Hele udviklingsholdet bag den seneste båd fra Beneteau og Seascapes samarbejde Beneteau First 36 var på scenen for at modtage prisen. Båden har allerede vundet flere priser, men med Andraz Mihilins ord var ”lettelsen over at vinde den vigtigste alle priser for sejlebåde stor”.  First 36eren slog Elan E6, Grand Soleil 40, Italia Yacht 12.98, Solaris 50.

Det skriver juryen om Beneteau First 36

eyoty 2023 first 36 lf 2622 ludovic fruchaud
Beneteau First 36 - vinder i klassen Performance Cruiser. Blandt læserne var der 27,3% der stemte den ind som vinder foran Italia 12.98 som havde 25% af stemmerne. Se også foto i galleriet. 


Luxury Curiser
- vinder, Oyster 495
Værftet har været tæt på et par gange, men denne gang skulle det være. Båden der blev testet tilhører den flamboyante Formel 1 legende og tidligere teamleder Eddie Jordan, der har sat sit eget præg på båden – udvendig og indvendig. Oyster slog konkurrenterne fra italienske Ice Yachts og franske Beneteau Oceanis Yacht.

Det skriver juryen om Oyster 495.

oyster 495 028 
Oyster 495 - vinder i klassen Luxury Cruiser. Hele 55% af Bådmagasinets læsere stemte båden ind på førstepladsen. Se også foto i galleriet


Special Yachts
Special Mentioniong for sustainable boatbuilding: 
- Ecoracer 25 
Det blev ikke til uddeling af en pris i kategorien Special Yacht i år. Forklaringen er, at det under testene viste sig, at ingen bådene levede op til de hårde krav, der bliver stillet for at opnå titlen som årets båd. Men det blev til en specialpris for et reelt forsøg på at gøre bådbygning grønnere

- og det sagde juryen om Ecoracer 25

eco racer 25 sailing dsc02133 ludovic fruchaud imacis
Ecoracer 25 - fik en 'Special mentionering' for deres forsøg på at gøre bådebygning grønnere. 23,3% af vores læsere, var ikke nok til at slå Ace 30, som de foretrak som vinder. Se også foto i galleriet.


Multihull
- vinder, Nautitech 44 Open
Nautictech er ejet af den samme kapital fond der ejer Bavaria. Værftet er imidlertid fransk og har altid været det. Det ligger i Rochefort lidt syd for La Rochelle og der blev også talt engelsk med tyk fransk accent da CEO Gildas Le Masson udtrykte sin glæde ved at have vundet prisen. Direktøren var især tilfreds da båden blev præmieret for at have vundet over en kategori på hele syv både. Det skete efter juryen havde besluttet at sammenlægge kategorierne Multihull Cruiser og Multihull Performance Cruiser. Her er bådene Nautitec 44 Open bankede: Lagoon 51, Excess 14, Balance 482, C-48, Catana OC 50, Fontaine Pajot 51.

Det sagde juryen om Nautitech 44 Open

nautitech
Nautitech 44 Open - vinder i Multihull klassen. Her havde sætternissen indsneget sig. Båden var ikke med i læser-afstemningen - så her havde I ikke en chance. Se også foto i galleriet.








★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *