fbpx

Rafael Nadal er klar til VM for el-racerbåde

Related Articles: Det første race for e-både er rykket nærmere, Formel 1 for elektriske racerbåde - se video, Nu letter den elektriske racer: Første hold er klar, Racebird i fuld størrelse afsløret i Monaco
Inkluder i Newsletter: Ja

Du har her på Bådmagasinet kunnet læse om E1-projektet helt tilbage fra 2020 (se relaterede artikler, red.) - og nu begynder der for alvor at ske noget. Tennislegenden Rafael Nadal er blevet ny holdejer i E1 World Championship, verdens første racerbådsmesterskab under UIM for elektriske både.

Den 22-dobbelte Grand Slam-mester vil tilmelde sit eget hold allerede til den første sæson, som sættes i gang senere i år, hvor den norskdesignede Racebird anvendes.

Ved siden af sin utrolige succes på tennisbanen er Nadal passioneret omkring havet. Han er bosat på Mallorca, hvor han har åbnet et bæredygtigt træningscenter Rafa Nadal Academy, som nu samarbejder og støtter E1's mission om at fremskynde ren mobilitet og genoprette marine økosystemer.

Jeg er virkelig spændt på at blive involveret i et projekt som E1, der værdsætter bæredygtighed og vil have en positiv indvirkning på samfundet som helhed, især i kystsamfund. Jeg kan også godt lide, at E1 har en klar mission og er forpligtet til at bevare marine økosystemer. Som professionel atlet erkender jeg, hvordan det at opnå marginale gevinster har en positiv indvirkning på præstationen. At se den samme konkurrenceånd og tilgang blive anvendt på E1 for at optimere ydeevnen og effektiviteten af bæredygtig marin mobilitet er gode nyheder for vores have, udtaler Rafael Nadal i en pressemeddelse fra E1-series.

Nadal vil også støtte E1's Blue Action Programme, som er designet til at skabe en positiv indvirkning på lokalsamfundet gennem projekter, der skal hjælpe til at genoprette marine økosystemer langs byens havnefronter.

Med Nadal som E1-teamejer slutter han sig til en voksende liste af sportspersonligheder som står bag et E1-hold, inklusive den nuværende Formel 1-kører mexicanske Sergio Perez.

Man kan roligt sige, at en hel verden nu venter med spænding på det første UIM E1 World Championship, hvor den single-pilot racerbåd, Racebird, vil ramme vandet for første gang til at dyste om det nye verdensmesterskab.

RaceBird anvender hydrofoilteknologi. Båden er udtænkt af den norske designer Sophi Horne og blev bragt til live sammen med skibsarkitekt og marineingeniør Brunello Acampora.












Udvalgte artikler *