fbpx

Der skal etableres 400 nye ladestationer til elbåde

Inkluder i Newsletter: Ja

Kilde: På KryssOver 400 nye ladestationer til elbåde i havne langs kysten fra Gøteborg og hele vejen til Kristiansand på Norges Sørlandet. Det er en del af indholdet i et svensk-norsk samarbejdsprojekt, der nu har fået tildelt EU-midler.
Det skriver det svenske bådtidende På Kryss i sit nyhedsbrev.

Sverige og Norge har tilsammen en million motordrevne fritidsbåde. Næsten alle disse både er drevet af fossile brændstoffer, og udledningen af kuldioxid anslås til over 400.000 tons om året plus miljøskadelige stoffer.

Det svensk-norske projekt skal gøre det muligt for el-fritidsbåde at lade op på ruten fra Gøteborg til Strömstad, ind i Oslofjorden og videre sydpå på den anden side af Skagerrak til norske Kristiansand.

Projektets mål er overordnet at bidrage til den grønne omstilling gennem elektrificering, smart teknologi og bæredygtige forretningsmodeller. Og herunder skal der nu oprettes over 400 nye steder, hvor opladning af elbåde er muligt.

- Det bliver spændende at arbejde med endnu et felt inden for den igangværende elektrificering, både med tilhørende ladeinfrastruktur og ny strømforsyning ude i vores kystsamfund. Det er ikke helt forkert, at vi får et roligere og renere bådliv om sommeren, siger Peter Berg, innovationsleder inden for energi i Innovatum Science Park i Trollhättan.


Galleri