fbpx

Golden Globe Race: Curwen fører med 900 sømil - se video

Inkluder i Newsletter: Ja

Golden Globe Race ruller videre, og feltets førende deltager, britiske Simon Curwen, er nu langt inde i den helt store sydhavsetape. Hans føring er øget til 900 sømil (!), og hans nærmeste konkurrenter befinder sig i adskilte og mindre gunstige vejrsystemer. I alt tre både har passeret Tasmanien syd for New Zealand, hvor næste mulige landkending er Kap Horn. Curwen forventes at passere Kap Horn om ca. to uger.

Stærk kvindelig præstation
Kirsten Neuschäfer fra Sydafrika har længe ligget på andenplads, grænsende til føring – selv efter at tabt tid på en redningsaktion, da finske Tapio Lehtinens båd sank syd for Cape Town (se artikel her). De seneste dage har hun dog sejlet ind i et vindhul, og har måttet gennemgå den frustrerende oplevelse at se både førende Simon Curwen og den nærmeste konkurrent bagfra, indiske Abhilash Tomy, sejle fra hende.

#GGR2022   Kirsten Neuschäfer - Cape George 36 " MINNEHAHA " - 2nd through the Hobart Gate on Xmas Day 112 Days out from Les Sables d'Olonne looking very relaxed and in love with her yacht................ PICS : Don & Jane GGR...20221225
Kirsten Neuschäfer har fået "Seamanship medal 2022" af CCA (Cruising Club of America) for sin redningsaktion i november, da hendes konkurrent Tapio Lehtinens båd sank. 

Kun 45 liter vand tilbage
En anden deltager, Jeremy Bagshaw fra Sydafrika, mistede halvdelen af sit vand i Atlanten, efter rod med vandtankene, og har igennem lang tid forsøgt at fylde på igen med regnvand. Det er dog ikke lykkedes, og nu er han nede på 45 liter. Han kan blive nødt til at tilkalde hjælp fra skibsfart i nærheden, for at få vand om bord. Hvis han gør det, bliver han diskvalificeret fra racet, og flyttet til den såkaldte Chichester Class, for deltagere som har modtaget assistance og kun kæmper for at fuldføre turen jorden rundt.

Af de 16 startende deltagere er 8 pt. ude af racet, mens 7 stadig er med. En (Guy Waites) sejler allerede i Chichester Class, efter at have modtaget assistance tidligere i racet.

Se video her, hvor østrigske Michael Guggenberger ankommer en gate ved Hobart, Tasmania. Han bliver interviewet fra en RIB af race management, og fortæller om sine oplevelser alene i Sydhavet:










Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *