fbpx

På ønskesedlen: Hvad siger fonde til elmotor? 

Inkluder i Newsletter: Ja

Den gamle dieselmotor er færdig. Skipper Line Jepsen på båden Mira III fra Middelfart Hvalsafari drømmer om en lydløs elmotor til sine populære whale-watching-ture – og har derfor søgt tre fonde om økonomisk støtte til en ny eldrevet motor. 

Line Jepsen, der er uddannet biolog, købte båden for fire år siden. Ifølge Melfarposten har hun allerede selv sparet halvdelen af de 1,4 millioner kroner op, som det koster at erstatte den gamle dieselmotor med en ny, tysk elmotor af samme slags, som Tranen på Silkeborgsøerne er forsynet med. 

En sådan motor vil på fuldt opladet batteri kunne holde Mira III sejlende i cirka syv timer med en hastighed på fire-fem knob, vurderer Line Jepsen.

- Fraværet af lyden fra en dunkende dieselmotor vil også gøre det til en større naturoplevelse, når vi stævner ud for at kikke på marsvin på vores mange whale watching-ture, siger Line Jepsen til avisen. 

Line Jepsen havde håbet på, den gamle motor holdt et par år endnu, for så havde hun selv kunnet spare hele beløbet op til en elmotor. Men motoren er nu så tæret op af saltvand, at hun siden i sommer ikke har turdet sejle med turister. Hun har derfor lånt en anden turbåd i Gl. Havn, Aventura, for at gennemføre Miras bookinger.

I 2022 har Middelfart Hvalsafari haft 250 ture på Lillebælt primært med turister på whale watching. De resterende er private og firmaer, som hyrer Mira III til fødselsdage, firmafester og lignende.

Line Jepsen får svar fra fondene i januar måned.
Kilde: Melfarposten

 


Galleri









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *