fbpx

VM Match Race: Krævende forhold på dag 1 - danskerne mega flot fra start

Inkluder i Newsletter: Ja

VM i Match Race i Sydney er i gang, og det skulle vise sig at blive en ganske krævende dag på vandet ud for det berømte operahus.

Joahim Aschenbrenner, taktiker om bord hos favoritten Chris Pool udtaler i en mail til Bådmagasinet, "det var en meget svær dag for taktikkerne i dag med vind mellem 8-20 knob og op til 40 graders skift. Vinden kom direkte fra operahuset og byen så naturligvis mange kastevinde. Starterne var derfor mindre betydningsfulde, mens taktik og fart var det der blev afgørende for dagen. I de små både, og skiftende vind, er det meget svært at holde på modstanderen, så man bliver i høj grad nød til at sejle sit eget race frem for traditionel Match Race hvor man typisk dækker modstanderen forholdsvist hårdt"

Joachim Aschenbrenner er ganske godt tilfreds (forståeligt nok) med dagens sejladser, og slutter af "på vores hold havde vi en god dag og kan mærke træningen op til har været rigtig god for os. Alle hold bliver bedre for hver dag, så på trods af en god start på stævnet har vi stadig en del ting, der skal forbedres de næste dage"

Team Borch også fint fra start
Det rene danske team som dyster på vandet i den legendarisk Sydney Habour Team Borch Match Race kom også fint gennem førstedagen, og påpeger ligeledes de udfordrende forhold. På deres Facebookside lyder dagens opdatering "En smule held gjorde, at vi kommer igennem dagen med en 4-1 score. Svære forhold med optil 25 knobs vind og store vindskift på stævnets første dag."

Held er en del af gamet, og som den berømte franske fodboldspiller Platini en gang sagde, "sjovt nok - jo mere jeg træner, jo mere heldig bliver jeg"

Torsdag færdiggøres første Round Robin, hvor de to bedste teams går direkte til kvartfinalen, mens de øvrige 8 sejler om 6 pladser, stay tuned...

Stillingen efter onsdagens sejladser:

rr 1

Joachim Aschenbrenner, taktiker om bord hos Chris Pool er kommet suverænt flot fra start - det samme er Team Borch Match Race. De er pt. placeret som delt nummer to, men bedst indbyrdes ift. Nick Egnot-Johnson, som de slog i deres indbyrdes match. Stærkt. 


Galleri