Det norske krydstogtskib Viking Polaris blev ramt af en Monsterbølge, det kostede en passager livet og kvæstede fire andre onsdag, da skibet blev fanget i storm ud for Argentina.
Viking Polaris, der er bygget i 2022, befandt sig i farvandet ud for Ushuaia i Argentina, da kæmpebølgen ramte. Ifølge nyhedsbureauet AFP knuste bølgen flere glaspaneler på det antarktiske krydstogtskib, da det sejlede syd for Kap Horn midt i en storm sent på aftenen.
Et ægtepar ombord beskriver hændelsen, da bølgen ramte:
- Det føltes, som om vi ramte et isbjerg, men der var ingen isbjerge, der hvor vi sejlede, siger Suzie Gooding til wral.com.
Området syd for Kap Horn er kendt for bølger, som kan blive op til 17-18 meter høje.
- Det er med stor sorg, at vi bekræfter, at en passager er afgået ved døden efter hændelsen. Vi har underrettet gæstens familie og delt vores dybeste medfølelse, udtaler en unavngiven talsmand fra rederiet Viking Ocean fra Norge til nyhedsbureauet.
Fire andre passagerer blev behandlet af skibets personale, men havde ikke livstruende skader.
Der blev ikke givet yderligere detaljer.
Kilde: TradeWinds
Som det fremgår under relaterede artikler, så har Monsterbølger - eller Freak waves som de også kaldes altid været lidt af et mysterie: